En hverdag med fællesspisning og masser af liv

Fra Hvalsø Station skal man først en tur igennem et mindre industriområde med bilforhandlere og autoværksteder. Men så åbner landskabet sig, og kort efter dukker bofællesskabet Sjællandsk Muld op. Her er køer, heste og får på græs. Høns, løbeænder, fritgående kaniner og en fælles køkkenhave.

Solceller på tagene og opladere til elbilerne på parkeringspladsen. På toppen af en bakkeskråning – med udsigt over Jerndalens kuperede skovområde og brændte efterårslandskab – snor 33 træbeklædte huse sig i en halvcirkel, hvor unge par, børnefamilier og seniorer er flyttet ind med en fælles drøm om at bo på en anden måde.

"Skal vi lave et padeltennishold?" 

I nummer 5 bor Claus Vittus og Susanne Bertelsen i et hus på 75 kvadratmeter, der er indrettet med varme farver, gulve beklædt med overskudsplanker fra Dinesen og vægge af krydsfiner. De flyttede ind i sommeren 2025 og har boet i bofællesskab og kollektiv hele deres voksne liv. Ja, faktisk har de svært ved at forestille sig at skulle bo helt for sig selv.

”Så tror jeg ikke, at vi havde været sammen i 43 år,” griner Susanne Bertelsen. Claus Vittus nikker og tilføjer: ”For mig er det muligheden for at lave noget med forskellige mennesker, der er drivkraften i at bo i bofællesskab. Når du har mennesker omkring dig, kan du meget nemmere få ting til at ske, hvis du får en god idé. Skal vi lave et padeltennishold? Eller en hjemmekoncert? Ja, det gør vi! Du fornemmer, at der er et uendeligt aktivitetsrum, som du kan melde dig ind i, og som er drevet af lyst,” siger Claus og vender sig mod Susanne:

Selvbyggeri er ikke uproblematisk

Bofællesskabet uden for Hvalsø er skabt af beboerne selv. Det vil sige, at deres tilgang adskiller sig fra den mere udbredte type af bofællesskaber, hvor en ejendomsudvikler former et koncept, nogle rammer og retningslinjer for samlivet, som man kan købe sig ind i. Som selvbygger skaber og bestemmer man selv det hele, og det kan virke tillokkende, men er ikke helt uden vanskeligheder.

Sjællandsk Muld har været på tegnebrættet siden 2016, og gruppen endte undervejs i processen med at inddrage Almenr, der er en platform, som hjælper folk med at designe, finansiere og bygge bofællesskaber. Det var ifølge Claus Vittus bl.a. byggestyringen og en økonomi, der blev udfordret af stigende materialepriser, der gjorde det svært at komme i mål på egen hånd.

Skal gøre det lettere for lokale fællesskaber

Et andet problem, som selvbyggere typisk støder på, er at skaffe den kritiske mellemfinansiering. Det fortæller Lars Lundbye, der er stiftende partner i Almenr.

”Bofællesskabet er en eksistentiel drøm om dybe relationer og forpligtende fællesskaber. Men virkeligheden er også, at det er enormt svært at få et lån, hvis man kommer som en kollektiv borgergruppe på for eksempel 30 familier. I gamle dage støttede de lokaler banker op om lokalsamfundets byggefællesskaber, men i dag er mange lokale banker forsvundet, og bankerne har fokus på individuelle økonomier. Vi vil gerne gøre det lettere for lokale fællesskaber at bygge selv,” siger han.

Derfor har Almenr lanceret initiativet Almenr Fælleskredit, der skal gøre det lettere at finansiere borgerdrevne bofællesskaber. Et initiativ, som Realdania har valgt at investere i som led i foreningens missionsrettede investeringer. Investeringer, der både understøtter Realdanias filantropiske mål og som samtidig giver et økonomisk afkast på niveau med foreningens øvrige kommercielle investeringer.

I det konkrete tilfælde med Almenr Fælleskredit handler den filantropiske del af den dobbelte bundlinje bl.a. om at skabe mere fællesskabsorienterede boformer. Noget foreningen arbejder med i flere andre filantropiske indsatser.

Lars Lundbye siger om formålet med det nye initiativ fra Almenr:

”Hidtil har vi i Almenr været i stand til at hjælpe et enkelt bofællesskab med finansieringen hvert år. Med den nye kapital forventer vi at kunne give lån til flere bofællesskaber årligt. Det kan forhåbentligt hjælpe flere danskere med at forløse drømmen om at bo sammen på en mere social måde.”

Limen i bofællesskabet

Netop det sociale er højt prioriteret i Sjællandsk Muld, også selvom beboerne kan lukke døren til hver deres hjem. Alt, hvad der omkranser de træbeklædte huse og de små, tilknyttede haver, er fælles. Som markerne, hvor køer og får græsser. Og fælleshuset, der ligger inde i midten af området. Her er der fast fællesspisning fra mandag til torsdag.

Det er frivilligt, om man deltager i fællesspisningen, henter mad hjem eller melder fra. To gange om måneden skal man dog være med til at lave mad til bofællesskabets omkring 70 beboere. Langt de fleste måltider er vegetariske, noget, som beboerne er kommet frem til i fællesskab, inden de flyttede sammen.

Det er en del af et fælles værdisæt, som guider den måde, de ønsker at bo sammen på.

”På den måde har dem, som bor her, været med til at sætte retningslinjerne for, hvordan vi gør ting. Hvordan økonomien skal være. Hvordan husene skulle se ud. At vi bygger med genbrug og naturlige materialer. At vi er et bofællesskab for alle generationer,” fortæller Claus Vittus.

Efter indflytningen sidste sommer har beboerne lært hinanden endnu bedre at kende igennem de arbejdsgrupper, der får hverdagen i bofællesskabet til at løbe rundt og tager hånd om alt fra dyrehold og køkkenudstyr til vedligehold af fællesarealer og teknik.

Dengang som nu er det de månedlige fællesmøder, der er bofællesskabets højeste instans. ”Selvom det kan lyde fluffy, så er det vigtigt, at alle får sat ord på deres drømme og intentioner for at bo her, så det ikke bare ender i praktik og vedtægter om, hvad man må og ikke må. Og det er måske et af problemerne ved et bofællesskab. At folk pludselig vil bestemme over andre menneskers liv. Men vi bor jo dybest set sammen, fordi vi gerne vil udnytte det at have mennesker omkring os og den energi, man kan give til hinanden,” siger Claus Vittus.

Læs mere om Almenr her.