Nyheder
Menu

Nyt i Realdania By & Bygs historiske samling

Et hovedværk i dansk arkitektur skifter ejer

3. november 2026

Spurveskjul i Virum fra 1805

Realdania By & Byg har købt det ikoniske landsted Spurveskjul ved Virum, der er et hovedværk i dansk villaarkitektur skabt af maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard i 1805. Landstedets klassicistiske villaarkitektur banede vejen for klassicismen i Danmark og blev senere en stor inspirationskilde for 1900-tallets store arkitekter. Forude venter en restaurering af huset, der herefter skal udlejes som bolig.

Nygift og hjemvendt fra et længerevarende ophold i Italien skabte maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard i 1805 landstedet Spurveskjul. Spurveskjul var Abildgaards personlige tolkning af en norditaliensk villa, opført i den klassiske ånd i tæt relation til naturen.

Med et stråtag og et markant espalier på facaden lod Abildgaard sit landsted afspejle en senromantisk drøm om det enkle og ubekymrede liv på landet. Landstedets symmetriske facade, regelmæssige vinduessætning og slanke bygningskrop udtrykker tidens fremherskende klassicisme.

Spurveskjul er et enestående værk i dansk arkitektur. Huset har et enkelt formsprog, der udtrykker italiensk klassicisme, men omsat til en dansk kontekst og med Abildgaards romantiske anslag. Jeg er utrolig glad for, at ejendommen nu er en del af Realdania By & Bygs samling af danske arkitekters egne huse. ”

Peter Cederfeld.Administrerende direktør i Realdania By & Byg.

Realdania By & Byg har købt landstedet for at sikre det for eftertiden. Forude venter en restaurering af huset, hvorefter det i lighed med Realdania By & Bygs andre enfamiliehuse vil blive udlejet som bolig.

Landstedet er et af arkitekternes egne huse

Spurveskjul er fredet og vil fremover indgå i Realdania By & Bygs samling af mere end 70 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningsarv gennem 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur.

I denne samling er der med Spurveskjul 22 enfamiliehuse, som er tegnet af danske arkitekter og arkitektpar til sig selv som familiebolig.

Selvom mange nok forbinder Nicolai Abildgaard med billedkunsten, så var han også både designer og arkitekt. Som arkitekt skabte Abildgaard flere lysthuse til Frederiksberg Have og Sorgenfri Slot, Frischs Gård på Nytorv i København og Spurveskjul. Dertil havde Abildgaard en omfattende kunstnerisk virksomhed, hvor han skabte vægmalerier, møbler, teaterkostumer m.m.

Abildgaard var både professor og direktør for Kunstakademiet med tilhørende embedsbolig, som han i 1805 valgte at supplere med landstedet Spurveskjul, der dengang lå meget landligt ved Frederiksdal Slot.

Spurveskjul blev inspirationskilde for 1900-tallets arkitekter

I dansk arkitekturhistorie fremhæves Spurveskjul ofte som en kilde til inspiration. Da danske arkitekter omkring år 1900 satte sig for at finde en vej frem for en ny tids arkitektur, blev Spurve-skjul et af de værker, som de valgte at studere og lod sig inspirere af.

Senere modernistiske arkitekter som Kay Fisker, Aage Rafn m.fl. anså Spurveskjul for en arkitektur med en enkel og renfærdig skønhedsværdi. Det var arkitektur med fokus på det funktionelle indhold og på den kunstneriske idé; en stil, der kunne tjene som middel til en fremtidig arkitektur.

Huset har siden været genstand for genfortolkninger, blandt andet af arkitekten Arne Jacobsen.

Kunstneren Nicolai Abildgaard

Nicolai Abildgaard (1743-1809) var maler, arkitekt, professor og senere direktør for Kunstakademiet. Han var som de fleste kunstnere dybt betaget af Italien, hvor han havde opholdt sig i 1772-76. Det var på denne tur, at Abildgaard skabte sit nok mest kendte kunstværk, Den sårede filoktet, en romantisk fremstilling af en lidende mand fra antikke sagn.

Abildgaard havde tjenestebolig på Kunstakademiet på Kongens Nytorv. Da han blev gift for anden gang, blev boligen i København suppleret med erhvervelsen af det lille landsted Spurveskjul. Abildgaard døde i Spurveskjul i 1809. Abildgaard er afbildet i relief på facaden af Spurveskjul.

Spurveskjul

Spurveskjul har landstedets karakter med brøndhul, en lille udsmykket låge og skoven tæt på. Hovedbygningen med sin italienskinspirerede byggestil udtrykker den klassicisme, der kom til at præge store dele af 1800-tallet. De klassicerende træk ses i den stringente, rektangulære form, den symmetriske facade og logiske planløsning samt i de regelmæssigt placerede vinduer og i trekantgavlen. Dertil kommer de oprindelige, italiensk inspirerede, indadgående vinduer med kombinerede lysningspaneler og skodder, de tidstypiske, kassetteudsmykkede fyldingsdøre samt det diagonalmønstrede trappegelænder med løvehoveder i messing på stolperne.

Til forskel fra C. F. Hansens klassicisme fremviser Spurveskjul en mere naturnær, romantisk åre, hvilket især det spinkle bindingsværk og stråtaget vidner om. Resultatet er et enestående bygningsværk, der forlener det klassiske forstået som ånd, ikke som ydre form, med en senromantisk forestilling om det enkle og ubekymrede, landlige liv i tæt kontakt med naturen.

Relaterede projekter