Spurveskjul

Maleren og arkitekten Nicolai Abildgaard (1743-1809) skabte Spurveskjul i 1805 ved at ombygge et ældre landsted fra 1739, der oprindeligt havde tjent som skovvogterhus til Frederiksdal Slot ved Virum. Spurveskjul var Abildgaards personlige tolkning af en norditaliensk villa, opført i den klassiske ånd, i tæt relation til naturen og med et enkelt klassicistisk formsprog. Spurveskjul er et hovedværk i dansk villaarkitektur, der er blevet studeret og genfortolket af flere prominente danske arkitekter. Realdania By & Byg har købt landstedet for at sikre det for eftertiden. Huset er fredet og indgår nu i Realdania By & Bygs samling af 500 års dansk bygningsarv som et af arkitekternes egne huse.

Realdania By & Byg overtager huset 1. april 2027. Herefter vil huset gennemgå en restaurering. Realdania By & Byg Klubben følger restaureringen med rundvisninger bag byggepladshegnet. 

Inspirationskilde til eftertidens modernister

Spurveskjuls arkitektur udtrykker datidens fremherskende klassicisme. Klassicismen kommer til udtryk i den smalle bygningskrop med den symmetriske facade og de regelmæssige vinduer, der er inspireret af traditionelle italienske vinduer med lysninger og skodder. Husets fineste rum er den tøndehvælvede stue på første sal. Trappen til første sal er dekoreret med løvehoveder i messing, og husets originale døre er fyldningsdøre udsmykket med kassetter.

Med et stråtag og et markant espalier på facaden lader Abildgaard sit landsted afspejle en senromantisk drøm om det enkle og ubekymrede liv på landet. Dette lystbetonede landliggerliv langt fra byen har rødder i antikkens villaarkitektur. Forestillingen er ikke en form, men en ånd og et ønske om en naturnær arkitektur, hvor mennesket kan dyrke kontakten til jorden og pleje sjælen.

Spurveskjul blev en inspirationskilde, da danske arkitekter omkring år 1900 ønskede at finde en vej frem for en ny tids arkitektur. Senere modernistiske arkitekter som Kay Fisker, Aage Rafn m.fl. anså Spurveskjul for en arkitektur med en enkel og renfærdig skønhedsværdi. Huset har siden været genstand for genfortolkninger, blandt andre af arkitekten Arne Jacobsen.