Undersøgelser viser, at det er bedre for klimaet at bevare end at rive ned og bygge nyt. Men når mange etageboliger fra perioden 1930-1975 i de kommende år skal udvikles og tilpasses nye behov, melder et nyt spørgsmål sig: Hvordan kan vi renovere dem på en måde, hvor vi reducerer CO₂-aftryk og samtidig holder fast i og arbejder videre med de arkitektoniske og materielle kvaliteter, bygningerne har?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Realdanias indsats Bygningskultur og Klima – og nu også i en helt ny publikation ”Modernismens Forandringsånd”. Publikationen tager læseren med ind i maskinrummet i 12 renoveringsprojekter, hvor nye metoder, materialer og renoveringsstrategier testes i praksis. Her bliver der eksperimenteret, undersøgt og målt – og nogle gange skiftet spor undervejs. Målet er at skabe viden, der kan kvalificere fremtidens beslutninger om, hvordan vi bevarer og udvikler den eksisterende bygningsmasse.
”Når vi renoverer for klimaets skyld, skal vi passe på, at vi ikke samtidig renoverer nogle af bygningernes kvaliteter væk. De 12 projekter undersøger netop, hvordan vi kan mindske klimaaftrykket og samtidig forstå og bygge videre på de arkitektoniske og materielle kvaliteter, der allerede findes. Det kræver, at bygningskultur bliver en aktiv del af klimaindsatsen – ikke noget, vi først forholder os til, når løsningen er valgt. Projekterne viser, at der kan ligge både klimamæssig og bygningskulturel værdi i at bevare, reparere og videreudvikle frem for automatisk at udskifte,” siger Thomas Brogren, projektchef i den filantropiske forening Realdania.
De 12 projekter spænder bredt – fra transformation af facader, bevaring af beton og nænsom isolering til bevaring af de oprindelige køkkener. I Høje Gladsaxe arbejdes der f.eks. med at istandsætte originale vinduer og facadepartier frem for at udskifte dem, Bispeparken i København undersøger, hvordan de eksisterende køkkener kan renoveres og få et længere liv. Finsenshave på Frederiksberg renoverer originale betonaltaner mens Rugkobbelhus i Aabenraa har indvendig isolering under lup.
Når det eksisterende får lov at leve længere
Et centralt element i publikationen er klimaanalyser af de forskellige renoveringsløsninger. Her sammenlignes projekternes scenarier som kg CO₂/m² pr. år over en 50-årig periode. Beregningerne omfatter både materialernes klimabelastning, klimabelastningen for nedrivning og de beregnede energibesparelser.
På tværs af de 12 projekter tegner der sig et mønster: En væsentlig klimagevinst ligger ofte i at bevare frem for at erstatte – især når vedligeholdelse og nænsom renovering kan forlænge levetiden og dermed udskyde eller helt undgå en udskiftning. Det gælder f.eks. køkkener. Her viser analyserne i projekterne, at et renoveret eksisterende køkken har en lavere klimapåvirkning end en udskiftning til et nyt. Det er især bevarelsen af eksisterende materialer og den længere levetid, der gør forskellen.
Ny metode sætter ord og billeder på bygningernes kvaliteter
Som en del af indsatsen er der udviklet en ny metode til at undersøge og synliggøre de bygningskulturelle kvaliteter i modernismens bygninger. Metoden tager afsæt i tre begreber: modernismens forandringsånd, materialernes ærlige stemme og bygningsgrammatik. Tilsammen giver de et fælles sprog for de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som renoveringen skal forholde sig til og bygge videre på.
For hvert af de 12 projekter er der desuden udviklet en collage, som omsætter analysen til et visuelt refleksions- og dialogværktøj. Collagerne gør det lettere at få øje på bygningernes særlige kvaliteter og diskutere, hvad der skal bevares, styrkes eller fortolkes på nye måder i renoveringen.
BUILD har udarbejdet livscyklusanalyser, som skal kunne bruges som et fremadskuende beslutningsværktøj i udviklingen af projekterne. Og Acceleratorfonden har bidraget til innovationsarbejdet med teknisk sparring til tre udvalgte projekter med henblik på, at erfaringerne på sigt kan omsættes til byggeteknisk fælleseje.
Fire faglige perspektiver på fremtidens renovering
Publikationen indeholder desuden faglige artikler af Hanne Ullum fra Bygherreforeningen, der skriver om facaden som klimadagsorden, Ruut Peuhkuri fra BUILD, der skriver om fugtsikker energirenovering, Gitte Normann Munch-Petersen fra Teknologisk Institut, der skriver om betonreparationers betydning for bevaring af bygningskulturen, og Kristine Virén fra Realdania, der skriver om køkkenet – fra arbejdsrum til boligdrøm.