Analyse viser stor forskel på den frivillige bæredygtighedsklasse og certificeringer

"Der er ingen tvivl om, at den frivillige bæredygtighedsklasse hæver bundniveauet for byggeriet i Danmark, ikke mindst når den bliver obligatorisk i 2023. Der er stadig et godt stykke vej op til både DGNB og Svanemærket, men det ville også være overraskende, hvis man kunne få det samme med ni krav.” 

Sådan siger Steffen E. Maagaard, der er koncernkompetencechef i det rådgivende ingeniørfirma MOE. Sammen med kollegaen Anne-Kirstine Holm, ingeniør og rådgiver samme sted, har han netop gennemført en komparativ analyse af den frivillige bæredygtighedsklasse, FBK, målt op mod netop DGNB og Svanemærket. Analysen er foretaget på alle ni krav i FBK, selvom to af FBK-kravene alene omfatter boligbyggeri. Derfor er udgangspunktet for sammenligningen et etagebyggeri. 

Frem til FBK bliver obligatorisk, afprøves den i en række byggerier fra almindelige parcelhuse til store kontorbyggerier. Erfaringerne herfra indsamles, inden de endelige krav indskrives i bygningsreglementet.

Det er foreningen Realdania, der har taget initiativ til og finansieret analysen. Her oplevede man, at der var et behov i branchen for at få foretaget en sammenligning.  

”Den frivillige bæredygtighedsklasse er jo stadig forholdsvis ny, og vi kunne i vores dialog med branchen høre, at der var en vis usikkerhed om, hvor omfattende den er sammenlignet med de certificeringer, der har været her i en årrække og er alment kendt. Med den komparative analyse håber vi, at billedet bliver mere klart. De tre metoder har hver deres styrker og svagheder. Dog er det vigtigt at understrege, at analysen ikke er en 1:1-evaluering af de tre, fordi metoderne ikke er oprettet som svar på helt den samme opgave,” siger Anne Gade Iversen, projektleder i Realdania.

Med udgangspunkt i FBK har forfatterne i analysen kortlagt, hvad der konkret står i de enkelte krav. Det har de holdt op imod hhv. DGNB og Svanemærket inkl. alle underkrav for at kunne afklare, hvor stor en andel FBK vil udgøre af de 2 certificeringer.

I analysen sondres der mellem, hvor stor en andel FBK udgør af certificeringerne, når 1) dokumentationen til FBK direkte kan overføres til Svanemærket og DGNB, og når 2) man ved at yde en lille ekstra indsats i dokumentationen til FBK kan opnå yderligere point i Svanemærket og DGNB. Et eksempel på den lille ekstra indsats er f.eks. at man ved at udføre LCA på bygningsdelsniveau forud for den samlede LCA-beregning i DGNB kan opnå yderligere point. 

”For en bygherre er det særligt interessant at se, hvad der skal til, hvis man bygger efter FBK, men overvejer at få en af certificeringerne. Og som det fremgår, kan man altså ikke sidestille FBK med en certificering,” siger Steffen E. Maagaard. 

Analysen viser, at dokumentation af FBK-kravene, der kan bruges direkte som dokumentationsmateriale i DGNB eller Svanemærket, udgør 23,7 % af en DGNB-certificering og 12,2 % ud af et Svanemærkes obligatoriske kriterier samt 11,4 % ud af et Svanemærkes pointgivende kriterier.  

Lægges der en lille ekstra indsats i arbejdet til FBK-dokumentationen, kan en bygherre opnå yderligere point i DGNB eller Svanemærket og dermed komme op på 34 % af en DGNB-certificering og 22 % af et Svanemærkes obligatoriske kriterier samt 29,5 % af et Svanemærkes pointgivende kriterier.  

En DGNB Sølv udløses ved en DGNB score på 50 %, mens et Svanemærke for et boligbyggeri udløses ved at opfylde 41 obligatoriske kriterier og mindst 17 ud af 44 mulige point i pointkravene.   

Miljø vejer tungest 

En af de overraskende resultater i analysen er, at den frivillige bæredygtighedsklasse især giver point i miljø-kvalitet i DGNB-hjulet. Det skyldes primært, at der skal foretages en LCA, livscyklusvurdering. Til gengæld udløser FBK ikke mange point i den del af hjulet, der handler om social kvalitet.  

”Det kan ved første øjekast godt se underligt ud, for ser man på kravene i FBK, så går 6 af de 9 på den sociale kvalitet (FBK 4, 5, 6, 7, 8 og 9, red.). Men de rammer kun nogle få kriterier i den sociale kvalitet, og så er nogle af dem ikke særligt skrappe, så derfor tæller de ikke ret meget i DGNB-sammenhæng,” siger Steffen E. Maagaard.  

For Svanemærket giver en LCA-beregning til gengæld ikke umiddelbart point. Der er dog potentiale for at få point, hvis man i forbindelse med sit LCA-arbejde ser på betonforbrug, fornybare materialer og mængden af genanvendte råvarer.  

”Isoleret set er det faktisk kun Svanemærkets obligatoriske kriterie til dagslys, FBK i sig selv overholder. Dog kan fire andre af de obligatoriske kriterier i svanemærkningen relativt nemt overholdes, hvis bygherre foretager en lille ekstraindsats. Samme mønster tegner sig for Svanemærkets pointgivende kriterier, hvor FBK isoleret set giver point for krav til akustik og støj,” siger Steffen E. Maagaard.   

Skridt i den rigtige retning 

Netop det ret ensidige fokus på miljøkvalitet får Steffen E. Maagaard til at konkludere, at FBK – sammenlignet med DGNB og Svanemærket – er et skridt i den rigtige retning, men at FBK ikke kan stå alene, hvis man som bygherre vil nå hele vejen rundt. Det anser han dog ikke som et problem, snarere tværtimod. 

”Jeg synes, det er klogt, at kravene i FBK ikke er alt for stramme nu. For vi har brug for, at mange kaster sig ud i at teste bæredygtighedsklassen af, så vi kan få øje på, hvor kravene kan være strammere, og hvor de måske endda skal lempes,” siger han og tilføjer: 

”Der er jo den væsentlige forskel på FBK og certificeringsordningerne, at i DGNB og Svanemærket arbejdes der med obligatoriske krav og en skala, hvor der gives point ud fra, hvor stor en grad byggeriet lever op til de enkelte kriterier. Det kan vi af gode grunde ikke gøre med bygningsreglementet. Når FBK indskrives i bygningsreglementet, så skal kravene overholdes 100 % og sætte ét niveau for, hvornår vi opfylder bæredygtighedsklassen.” 

Bæredygtighed og politik 

På Tobaksvejen i Gladsaxe er en gammel skole ved at blive revet ned. Den skal i stedet erstattes af et moderne børnehus, en integreret institution, der bygges efter kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse. Børnehuset opføres som cirkulært byggeri, hvor materialer fra skolen bygges ind i det nye hus. Det er første gang, Gladsaxe Kommune bygger efter FBK. 

”Det kommer vi til at gøre fremadrettet. FBK bliver jo en del af bygningsreglementet, så vi kan lige så godt få erfaring med kravene nu,” siger arkitekt og projektleder, Helen Glindvad Kristensen, fra Ejendomscentret i Gladsaxe Kommune.

Kommunen vil dog ikke ensidigt fokusere på FBK. De seneste fire år er alle nye børnehuse i Gladsaxe Kommune blevet Svanemærket, og det skal børnehuset på Tobaksvej også. 

”Byrådet har valgt Svanemærket til vores børnehuse, fordi det er et miljømærke, som sikrer et godt indeklima uden miljøproblematiske stoffer og som de fleste af forældrene kender i forvejen. Det giver dem tryghed,” siger Helen Glindvad Kristensen. 

Kommunen anvender også DGNB-certificeringen. Det sker primært ved større byggerier, hvor der ud over miljø også lægges vægt på arkitektur og totaløkonomi.  

”Der er et politisk signal i at vise, at vi arbejder efter de krav, der er i certificeringerne, så det vil vi fortsat gøre. Samtidig har vi en grøn strategi på vej, hvor vi bl.a. sætter nogle klare målsætninger for, hvordan vi bygger bæredygtigt, når vi bygger til, ombygger og renoverer kommunens eksisterende bygningsmasse,” siger Helen Glindvad Kristensen. 

Download den komparative analyse her:

Komparativ analyse af den frivillige bæredygtighedsklasse