x

Episode 6. De glemte arkitekter - Omsorg

Podcast

Udgivelsesdato
11. maj 2022

Længde
43 min.

Download

’De glemte arkitekter’ er en ny podcastserie i seks afsnit, der handler om kvinder i dansk arkitektur fra 1925-1975. Hør mere om blandt andre Vibeke Dalgas og Anne Marie Rubin. Omsorg er podcastseriens sidste afsnit.

;

Der eksisterer en fortælling om, at dansk modernisme rev alt ned til grunden og erstattede det meste med nye kasser og motorveje. I afsnittet her nuanceres historien. For der var også byplanlæggere, som gik nænsomt og omsorgsfuldt til opgaven med at udvikle byerne – med respekt for historien og stedets egenart. Det gjaldt f.eks. Vibeke Dalgas, som udarbejdede en række bevaringsplaner for byer over hele landet, og Anne Marie Rubin, der planlagde store kystlandskaber til glæde for mange mennesker. 

Episoden er sidste og afsluttende episode i podcasten ’De glemte arkitekter’. 

Medvirkende:

  • Svava Riesto
  • Henriette Steiner
  • Jannie Rosenberg Bendsen
  • Henrik Færgemann Hansen

Om podcasten:

En podcastserie på seks afsnit som gør os klogere på de danske kvindelige arkitekter, der har været med til at forme vores alle sammen hverdag. 

I podcastserien ’De glemte arkitekter’ er vi med forskerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen på opdagelsesrejse. 

Hvert afsnit rummer reportager, hvor forskerne er ude og grave i fortiden, møde kilder, opsøge steder og grave i arkiver. Afsnittene giver også plads til forskernes tanker og refleksioner om arbejdet, som det skrider frem.  

Serien følger forskningsprojektet ’Kvinder i dansk arkitektur 1925-1975’, der har fokus på kvinders bidrag til arkitektfaget.  

Podcasten er produceret af Niels Bjørn/BYLYD og Ane Skak. Podcasten er støttet af Realdania.