x

Dansk arkitekturhistorie er i dag koncentreret omkring nogle få velkendte mandlige skikkelser, der ofte fremhæves for markante værker som f.eks. en særlig bygning. Vi ved til gengæld meget lidt om for eksempel hovedparten af de kvinder, der gennem tiden har været aktive inden for arkitektfaget i Danmark. 

Forskningsprojekt sætter fokus på kvinder 

Et tre-årigt forskningsprojekt vil frem mod 2023 belyse kvinders betydning i dansk arkitektur. Formålet med projektet er at frembringe ny viden om dansk arkitektur ved at fokusere på kvinders bidrag til arkitektfaget. Derved håber forskerne at kunne bidrage til en ny og mere fyldestgørende historie om dansk arkitektur samt en udvidet forståelse af hvad arkitektur er og har været gennem tiden.

Projektet fokuserer på perioden 1925-1975, hvor de første generationer af kvinder gjorde deres indtog i arkitektfagene i Danmark. Forskerne vil bl.a. studere kvindelige arkitekters virke og samtidig inkludere en bred vifte af praksisformer, f.eks. små huse, køkkenindretning, landskabs- og byplanlægning og arkitekturkritik. På den måde bliver det ikke alene et studie af kvinder i arkitekturen, men i lige så høj grad en undersøgelse af, hvordan arkitektur kan forstås som et udvidet felt med mange aktører. 

Kvindelige arkitekter var fremsynede

Det vi allerede ved er, at kvindelige arkitekter ser ud til at have haft en afgørende betydning – f.eks. for opbygningen af velfærdsstaten. Eksempelvis var det tre kvindelige arkitekter, der i 1937 vandt det almene boligselskab fsb’s konkurrence om nye planløsninger i lejligheder til børnerige familier. Som noget nyt prioriterede de tre arkitekter, at alle medlemmer af familien kunne få deres eget rum. 

En af kvinderne var arkitekt Ragna Grubb, der også tidligere havde vundet en konkurrence om Kvindernes Bygning – et forsamlingssted for kvinder i indre by i København. Bygningen blev opført 1935-36 i jernbeton og er i dansk sammenhæng et tidligt eksempel på brugen af tidens nye konstruktionsteknik. Dette vidner om Ragna Grubbs store interesse for at nytænke byggeriet.

En anden fremsynet arkitekt hed Agnethe Muusfeldt. Hun var en landskabsarkitekt med blik for sammenhænge mellem økologi og social velfærd, som løste mange opgaver for Rødovre Kommune. I begyndelsen af 1960’erne tegnede hun Viemoseparken – et rekreativt landskab, der var tænkt som et velfærdsgode til alle borgere.

Vigtige viden skal føres til arkiv

Forskningsprojektet kombinerer grundforskning og formidling. Forskerne vil bl.a. kortlægge kvinders rolle, virke og betydning i arkitektfagene bl.a. ved at interviewe arkitekterne selv eller andre nulevende personer med viden om aktive kvindelige arkitekter i perioden 1925-1975. Projektet er på den måde en enestående mulighed for at få ført vigtig viden til arkivet.

Forsknings- og formidlingsprojektet består overordnet af fire dele:

  1. Kortlægning af kvinders bidrag til dansk arkitektur med fokus på forskellige praksisformer i perioden fra 1925-1975.
  2. Dybdegående undersøgelse af udvalgte kvinders arbejde og publicering af udvalgte resultater til et internationalt forskningspublikum.
  3. Udvikling af en dansksproget digital platform med løbende formidling af hidtil ufortalte historier om kvinders bidrag til dansk arkitektur
  4. Slutformidling

Projektet ledes i et samarbejde mellem lektor Svava Riesto og lektor Henriette Steiner fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. 

Læs mere om projektet på Købehavns Universitets egen hjemmeside. 

Kvinder i dansk arkitektur på Københavns Universitet

Projektet er foruden støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Landsbyggefonden, Karin og Georg Boyes Fond og Københavns Universitet.

De glemte arkitekter - en podcastserie

’De glemte arkitekter’ er en podcastserie i seks afsnit, der tager afsæt i projektet Kvinder i dansk arkitektur fra 1925-1975. Serien er på seks afsnit og tager os med forskerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen på opdagelsesrejse. 

Læs mere og lyt med