Hvorfor skal man vandre på Camønoen og ikke et hvilket som helst andet sted?Da vi skulle i gang med at skrive ansøgningen til Realdania, startede jeg med at researche på vandreruter rundt omkring for at finde ud af, hvad de havde at byde på. Alle havde billeder af smuk natur, dejlige mennesker og professionelt vandreudstyr. Men da jeg havde set på de første femten, kunne jeg ikke længe-re adskille dem fra hinanden. Så hvad kunne få Camønoen til at skille sig ud? Svaret var ildsjælene. Dem, der har ild i øjnene. Camønoen skulle være konge-rigets venligste vandrerute. Og ildsjælene vores værter. På Camønoen møder du Brit, der har etableret en lille teltplads og laver mad til vandrere ved sin B&B og William, der laver varme og lindrende fodbade til hullede hæle. Der findes kun én Brit og én William, og de findes her: På Camønoen.
Hvad har overrasket dig mest ved projektet?For det første har det overrasket mig, hvor mange elementer der skal til for at lave en vandrerute. Hvis man tror, det handler om at slå ti orange streger på et kort og derefter gå ud og slå ti skilte i jorden, så kan man godt tro om igen. Jeg overvejer faktisk at udgive en bog til andre, der står overfor at skulle lave en vandrerute.
For det andet er jeg overrasket over projektets enorme succes. Jeg har netop haft en kvinde i røret fra Montreal. Hun ville gerne gå på Camønoen og skulle bare lige høre, hvordan hun kom til Møn. Det siger lidt om rækkevidden. Og dertil kommer mængden. Vi havde en rådgiver på projektet, der vurderede, at det ville tage ti år at nå op på 10.000 vandrere. Vi havde 9000 på de første 2½ måned af Camønoens levetid.
Hvad har været den største gevinst lokalt?Det er svært at pege én ting ud. Men det har jo virkelig givet os noget at samles om lokalt. Og en ny egnsforståelse. Mange er glade og stolte over at bo i Camønoens land. Og der er også kommet tilflyttere.