Menu

På trods af dens centrale placering og mulighed for ophold helt ned til vandet så har Sluseøen indtil nu været delvist uudnyttet som rekreativt område. Den har været en fysisk og oplevelsesmæssig barriere mellem de turistprægede aktiviteter nord og syd for øen. Derudover har cyklister og gående kun haft den trafikerede vejbro til at komme gennem byen. Det skal byudviklingsprojektet Forbindelsen mellem hav og fjord ændre på.

Vi har støttet etableringen af svingbroen, som skal sikre, at gående og cyklister nemt og trygt kan bevæge sig langs vandet. Derudover består byudviklingsprojektet også af et nyt offentligt byrum på Sluseøen, som får navnet ”Byens Plads”.  

En del af et samlet løft af turistbyer på Vestkysten

Vi har støttet svingbroen som en del af indsatsen Vestkysten Viser Vejen. Det er en større indsats, som skal være med til at løfte flere af de centrale kystbyer og styrke attraktioner langs den danske vestkyst til gavn for alle, der bor ved og besøger vestkysten.

Byen hvor Vesterhavet og Ringkøbing Fjord mødes

Hvide Sande er en by hvis aktive havnemiljø hvert år tiltrækker mange turister, og hvor rå industri sameksisterer med hvide sandstrande og klitlandskaber. Med flere millioner tyske overnatninger hvert år er Ringkøbing-Skjern Kommune Danmarks største turismedestination målt på udenlandske gæster.

Byen er opstået omkring slusen, havnen og aktiviteterne på vandet og er med sine 3.000 indbyggere i dag en levende havneby med et stærkt lokalsamfund og en blomstrende turisme.

Projektet er støttet af EU's regionalfond, Erhvervsfremmebestyrelsen, Dansk Kyst og Naturturisme, Hvide Sande Havn, Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania.

Billeder

1/5

Projektfakta

Relaterede projekter