Realdania Genbesøg

Vi startede vores genbesøg i foråret 2021 og startede med at genbesøge 109 ildsjæleprojekter under temaet ”Når ildsjæle bygger”. Ildsjæleprojekter er defineret ved at være drevet af frivillige aktører og foreninger. I genbesøget af denne type projekter er det vigtigt for os at undersøge, hvordan projekterne udvikler sig fra den dag, ildsjælene modtager bevillingen. Bevillingsmodtagerne - her de frivillige ildsjæle - står fra den dag med et stort arbejde foran sig. Processen derfra er lærerig for os at undersøge, da den bidrager med vigtig viden om, hvilke udfordringer denne type modtager står overfor. I 2021 genbesøgte vi derfor samtlige 109 ildsjæle-projekter, der modtog støtte fra Realdania for minimum 5 år siden, for at undersøge hvordan de er lykkedes med at bringe projekterne i mål, samt hvilke ringe i vandet projekterne har skabt. Denne viden skal hjælpe til at skabe bedre filantropiske projekter med civile aktører.

Det forholder sig anderledes, når vi genbesøger de store kulturbyggerier. Her foretages genbesøget minimum 5 år efter, at projektet er indviet og taget i brug. Denne sondring skyldes, at vi i genbesøget af kulturbyggerierne – der fremstår som nyopførte helheder – ønsker at lægge vægten på bygningernes katalytiske og dynamiske effekter frem for processen mod at bygningerne står færdige. Når vi vælger at besøge projekterne 5 år efter at snoren er klippet, er det således fordi, det kræver tid, før de egentlige langsigtede effekter opstår.

Som nævnt ovenfor foretager vi genbesøgene som fulde populationsstudier. Det betyder, at vi besøger samtlige projekter fremfor få udvalgte. Fordelene er, at vi kan foretage analytiske generaliseringer, fremfor blot statistiske generaliseringer, som ofte kan rumme ukendt bias. Derved undgår vi skævvridninger og får i stedet det mest optimale datagrundlag at foretage analyse på baggrund af.

For at kunne håndtere det store antal projekter, har vi defineret en række temaer, som fungerer som ramme for vores delanalyser. Formålet med temaerne er at studere projekterne gennem et ”most similar case design”, der øger projekternes sammenlignelighed. Med et most similar case design menes, at vi vælger et eller flere fællestræk ved projekterne, som herefter udgør rammen for analysen.

Vi har udarbejdet et rammeværk som teoretiske linse i bearbejdningen af den indsamlede data. Rammeværket tager udgangspunkt i Realdanias foreningsmål, hvor de langsigtede mål for bæredygtighed foldes ud. Bæredygtighed for Realdania handler om både økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle forhold. Rammeværkets indre og ydre cirkel viser, at vi både søger at afdække effekten af projektet i sig selv, men også undersøger afledte katalytiske effekter rundt om projekterne.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke benytter rammeværket til at bedømme de genbesøgte projekter. Vi anvender det som et redskab til at behandle vores data ensartet, men vi har samtidig blik for projekternes forskelligartethed og temporale kontekst. Derudover arbejder vi med en arkitektonisk analyse af de store byggeprojekter i projektporteføljen, hvor vi undersøger bygningernes stand, holdbarhed, materialer og omdømme. Det bærende i ‘Realdania Genbesøg’ er troen på, at arkitektur skaber effekter for det levede liv og ønsket om at forstå, hvordan det sker i praksis. Det er et ønske om læring, som vi deler med mange aktører inden for det byggede miljø.

Vi håber samtidigt, at vi - med Genbesøg og med afsæt i den grundige metode - kan undersøge Realdanias evne til at støtte bæredygtige projekter og skabe langvarige effekter, og at vi får indsamlet viden, der kan gavne Realdania i udviklingen af nye projekter.