Jyllandsslaget - verdenshistoriens største søslag
Jyllandsslaget i Nordsøen d. 31. maj og d. 1. juni 1916 var det eneste større sammenstød mellem den britiske og den tyske flåde under første verdenskrig. 250 skibe og 100.000 mænd deltog – 25 skibe sank og 9.000 mænd mistede livet. Man kunne ikke se skibene fra Thyborøn, men lyden fra de store kanoner kom rullende ind fra havet som torden. Dette var verdenshistoriens største søslag, og det manglede en platform til formidling. Thyborøn manglede på samme tid noget, der kunne få det kulturelle miljø til at forblive.