Bevægelsestorvet på Nørrebro, København - Indvielse og den første ibrugtagning
Rapport
Udgivelsesdato
juni 2025
Sideantal
24
sider
Forfatter(e)
Anna Romby Nielsen, Marie Jensen Nolsøe, Emilie Hippe Brun og Christine Benna Skytt-Larsen
Delrapport fra forskningsprojektet ‘Mødesteder som løftestang for social mobilisering’
Rapporten er en delleverance i forskningsprojektet `Mødesteder som løftestang for social mobilisering´, som løber i perioden 2021-2028 og har til formål at undersøge fem nye byrum etableret i og omkring almene boligområder.
Forskningsprojektet beskæftiger sig med spørgsmål om, hvorvidt disse byrum kan bidrage til at danne møder og sociale relationer mellem udsatte borgere og andre borgergrupper, styrke lokal stedstilknytning, bidrage til en forbedring af beboernes hverdagsliv og potentielt skabe social mobilisering.
Rapport er skrevet på baggrund af data indsamlet i forskningsprojektets anden af fire feltfaser. I denne feltfase er en række forskellige metoder taget i brug for at undersøge, hvordan byrummet italesættes af forskellige aktører, hvem der bruger det og til hvad, samt afsøge såvel det faktiske ejerskab som det oplevede ejerskab af byrummet.
’Bevægelsestorvet’ i Lundtoftegade er ét af to delprojekter, der sammen med ’Boldspilslaboratoriet’ i Titanparken på Nørrebro i København udgør ’Nørrebro Samles På Banen’.
Vi har støttet projektet i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden, som en del af vores indsats `Fælles Rum´