x

Evaluering af DK2020: Klimaplaner for hele Danmark

Evaluering

Udgivelsesdato
juni 2024

Sideantal
52 sider

Forfatter(e)
IRIS Group og Pluss Leadership

Opsamling på de erfaringer, som partnerskabet og kommunerne har gjort sig i projektperioden 2020-23.

DK2020 er et projekt med en ambition at styrke danske kommuners klimaarbejde og indsats for at leve op til målsætningerne i Parisaftalen. Partnerkredsen bag projektet er Realdania, KL og regionerne med CONCITO som overordnet projektleder og videnpartner i samarbejde med det internationale bynetværk C40 Cities.

Projektet startede som pilotprojekt i 2019 under titlen ”DK2020” og havde deltagelse af i alt 20 kommuner. Allerede i 2020 blev projektet imidlertid udvidet som et tilbud til alle landets kommuner. Som led i projektet har kommunerne arbejdet med at udvikle kommunale klimahandlingsplaner, der tager afsæt i internationale standarder. 

Denne evaluering samler op på de erfaringer, som partnerkredsen og kommunerne har gjort sig i projektperioden 2020-23. Der er tidligere gennemført en læringsopsamling fra pilotprojektet. 

Målet med evalueringen er at videreformidle og omsætte erfaringer fra den forgangne projektperiode til nyttig viden og læring, som partnerkredsen og kommunerne kan tage med videre i implementeringsfasen. 

Evalueringen skal således tegne et samlet billede af projektets organisering, aktiviteter, samarbejde og effekter. Herunder zoomes ind på særlige styrker og udfordringer i projektet, som partnerkredsen kan lære af i sit fremtidige implementeringsarbejde – og bruge som inspiration til lignende indsatser på klimaområdet, både i Danmark og internationalt. 

Evalueringen er udarbejdet af IRIS Group og Pluss Leadership i efteråret 2023.