x

Indeklima i skoler

Rapport

Udgivelsesdato
2021

Sideantal
80 sider

Forfatter(e)
Analyse: Smith Innovation
Redaktør og tekst: asbjørnjensen

Download

En håndbog til at arbejde strategisk med at forbedre skolernes indeklima.

Grundlaget for et sundt voksenliv skabes, når man er barn. Derfor fortjener børns indeklima ekstra meget opmærksomhed. Skolen er et af de væsentlige steder, hvor børn møder indeklimaet i deres dagligdag. Og undersøgelser har vist, at et godt indeklima øger elevernes indlæring, trivsel og sundhed.  

Denne håndbog er udarbejdet for at inspirere danske kommuner til at arbejde strategisk med skolernes indeklima eller som inspiration i arbejdet med at revidere og videreudvikle deres nuværende indsats.

Håndbogen henvender sig primært til kommunale medarbejdere i de relevante forvaltninger, men vil forhåbentlig også inspirere f.eks. politikere og skoleledere, og inspirere til samarbejder med dem, der færdes i indeklimaet til daglig, nemlig lærere og elever.  

Håndbogen er baseret på erfaringerne fra et pilotprojekt med 12 kommuner, der siden 2019 har arbejdet med at udvikle strategiske indeklimaplaner. Erfaringerne fra Esbjerg, Aarhus, Helsingør, Hvidovre, Silkeborg, Ballerup, Kolding, Middelfart, Odense, Dragør, Albertslund og Haderslev kommuner viser, at udgangspunktet for kommunerne er vidt forskelligt, og at det har ført til vidt forskellige strategier for indeklimaet. Men der er også nogle fællestræk.  

En tværgående analyse af kommunernes arbejdsproces og strategier viser, at udviklingen af en strategisk plan kan følge fem trin:  

  • Udgangspunktet  

  • Dialog  

  • Kortlægning 

  • Handlinger 

  • Forankring 

Disse trin bliver gennemgået i håndbogen, suppleret med konkrete eksempler.