Innovation of Nothing
Bog
Udgivelsesdato
august 2023
Sideantal
164
sider
Forfatter(e)
Mikkel Thomassen, Pelle Munch Petersen, Natalie Mossin, Anne Beim, Thorbjørn Lønberg Petersen og Ingeborg Hau
Hvad kræver det at lede bæredygtig innovation i det byggede miljø? Det fokuserer denne bog på.
Bogen er bygget op af perspektiverende artikler, begrebsdefinitioner, eksemplificerende cases og opsamlende afsnit, som beskriver de roller og egenskaber, man med fordel kan anvende, hvis man vil lede en bæredygtig løsning fra innovativ idé til produkt på markedet.
En hovedpointe i bogen er, at innovationsledelse ikke er en opgave, der tilfalder en bestemt faglighed eller en traditionel ledelsesopgave. Derimod bør det at lede innovation ses som et fælles fokus, som kræver tværfaglighed, forskellige roller og en forståelse af de faser og forløb, bæredygtig udvikling skal igennem.
Desuden fokuserer bogen, som titlen antyder, også på, hvordan vi som mennesker i almindelighed og som aktører i byggeriet i særdeleshed, har en tendens til at løse vores udfordringer ved at lægge til fremfor at trække fra.
Bogen er udgivet af Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Teknologi og er tiltænkt alle byggeriets parter som arbejder med bæredygtig udvikling og henvender sig særligt til studerende på byggeriets uddannelser.
Sammen med Grundejernes Investeringsfond har vi støttet bogen som en del af forsknings- og undervisningsprojektet Innovationsledelse i Byggeriet.