x

Kommuner på forkant

Evaluering

Udgivelsesdato
maj 2017

Sideantal
156 sider

Forfatter(e)
Erhvervsministeriet v/Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania

Download

25 lokale strategier viser nye veje

Hvordan kan man skabe en positiv udvikling i områder uden for de store byer – også de steder, hvor vækst og udvikling ikke kommer af sig selv? Ét af svarene er, at kommunerne skal være ’på forkant’.

Med kampagnen På forkant gik Erhvervsministeriet v/Erhvervsstyrelsen, KL og Realdania sammen om at støtte 25 kommuner i yderområderne i at udvikle langsigtede strategiplaner, som sætter gang i tilpasning, omstilling og udvikling og ruster kommunerne til fremtiden. Visionen er et Danmark, hvor ingen dele kobles af, og hvor man kan leve godt, virke og udfolde sig - uanset hvor i landet, man vælger at slå sig ned.

Nu ligger strategiplanerne klar, og en ny kurs er sat. Denne publikation sætter fokus på de erfaringer og perspektiver, som indtil videre er skabt. Publikationen opridser visioner, proces og foreløbige resultater i hver enkelt kommune og på tværs af alle 25. Derudover giver fire ekspertartikler mulighed for at gå i dybden med de fire tværgående temaer: differentieret udvikling, bosætning, erhverv og borgerinddragelse.