x

Livskvalitet på landet - danskernes egne billeder og fortællinger

Bog

Udgivelsesdato
2021

Sideantal
54 sider

Download

I Danmark har folk på landet den højeste livskvalitet, men vi ved meget lidt om hvorfor. Postkortbog her kommer med en del af svaret. Den viser danskernes egne fotos og forklaringer, og er indsamlet som en del af forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’.

Forskningsprojektet ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ undersøger, hvad der giver danskere, der bor på landet deres høje livskvalitet, og har fokus på hverdagslivet og betydningen af foreninger, mødesteder og geografisk variation.

Projektet er det første af sin art herhjemme, og det samler forskere fra henholdsvis Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet.

I postkortbogen 'Livkvalitet på landet' bringer vi 20 udvalgte fotos og forklaringer, der er blevet delt med landdistriktsforsker Pia Heike Johansen, som en del af feltarbejdet under forskningsprojektet. Vi har bestræbt os på at bringe de billeder og citater, der var sigende for mange, og tilsammen giver indblik i, hvad der er livskvalitet på landet anno 2020. Parallelt med dette udgiver vi også podcasten ’Trods dårlige odds’, hvor Pia Heike Johansen sender Anders Lund Madsen ud til de samme områder af Danmark, som hun har modtaget billederne fra. Både postkortbogen og podcasten kan gøre dig klogere på emnet. 

Ved spørgsmål til fotos, citater eller forskningsresultater kontakt venligst Pia Heike Johansen, Landdistriktsforsker ved Syddansk Universitet
piaj@sam.sdu.dk

Forskningsprojektet er støttet af Realdania og løber frem til 2022.