x

Råd til indeklima

Guide

Udgivelsesdato
august 2024

Sideantal
66 sider

Forfatter(e)
Arbejdsgruppe:
Helle Lohmann Rasmussen, Dansk Facilities Management
Taus Bøytler, Dansk Facilities Management
Simone Kongsbak, Smith Innovation
Marcus Frostholm, Smith Innovation
Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation
Derudover har Kristoffer Slotved, Transition, bidraget med beskrivelse af finansieringskilde 8) Leasing samt case 7) Københavns Kommune.

Download

Ni finansieringskilder fra danske kommuner – Et inspirationskatalog

Dette inspirationskatalog præsenterer ni finansieringskilder til bedre indeklima baseret på erfaringer og indsigter fra 56 kommuner. Finansieringskilderne er i brug i dag og er blevet identificeret af kommunale ejendomschefer rundt om i landet. 

Mange kommuner har udfordringer med at finde midlerne til at gennemføre nødvendige forbedringer af indeklimaet på deres skoler, da andre presserende opgaver også kræver opmærksomhed og ressourcer. Trods viljen og viden kan det derfor være vanskeligt at prioritere store investeringer i indeklimaet. 

Men blandt de kommunale ejendomscentre og lignende som allerede arbejder med skolernes fysiske rammer, findes der eksempler på succesfulde tilgange til at finde finansiering. Der er inspiration at hente hos hinanden, og dette inspirationskatalog fremhæver ni forskellige finansieringskilder, som kan inspirere til nye løsninger. Finansieringskilderne fordeler sig på tre kategorier: driftsmidler, projektmidler og tredjepartsfinansiering.  

Gennem workshops, interviews og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse har Dansk Facilities Management og Smith Innovation identificeret eksisterende finansieringskilder, som allerede anvendes i kommunerne. 56 kommuner har været med, og det er primært kommunale ejendomschefer og nøglepersoner på bygningsområdet, som har bidraget til den viden, der kommer frem i inspirationskataloget.  

Inspirationskataloget bliver afsluttet med syv cases fra syv kommuner, som alle er eksempler på, hvordan nogle af de ni finansieringskilder er blevet brugt i den pågældende kommune.  

Vi har taget initiativ til publikationen som en del af vores kampagne Skolernes indeklima.