Oplev ølivet på Livø
Søndag d. 8. september smager vi på ølivet på Livø i Limfjorden. Dagen byder på en introduktion til den bæredygtige udviklingsplan for Livø – ”Grøn Livø”, som vi har støttet. Programmet indeholder også en ø-rundtur og et besøg i den tidligere funktionærbolig Nonnebo. For børnefamilierne er der mulighed for at spille disc-golf og lege på øens grønne naturlegeplads. Vi udlodder 20 x 4 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Dato
8. september 2019
Adresse
Rønbjerg Havn
9681 Ranum
Lukket for tilmelding
Realdanias medlemsarrangement på Livø
Hvordan kan der sikres en fremtidig bæredygtig drift af den lille ø Livø, som ligger i Limfjorden, på en måde så kulturmiljøet bevares og anvendes, og øen forsynes med egen bæredygtig energi? Det er det centrale spørgsmål i projekt ”Grøn Livø.
Adresse
Rønbjerg Havn, 9681 Ranum
Mødested
Rønbjerg Havn ved færgelejet for Miniline Livø-færgen.
Parkering
Der vil være parkeringsmulighed ved lystbådehavnen i Rønbjerg få 100 m fra færgelejet. Der er ikke adgang for biler og hunde på Livø. Barne-/klapvogn må gerne medbringes.
Tid
Søndag d. 8. september 2019, kl. 09.15-16.20
Anden information
Medbring tøj og sko efter vejret. Arrangement er ikke egnet for gangbesværede, da der er en del vandring rundt på Livø.
Program
Kl. 09.15: Vi mødes ved Rønbjerg Havn ved færgelejet for Miniline Livø-færgen og tager færgen over til Livø sammen.
Kl. 09.30: Overfarten varer 20 min.
Kl. 09.50: Velkomst ved projektleder Anne Helmer som fortæller om Realdania og medlemsaktiviteterne.
Kl. 10.00: Introduktion og rundvisning på Livø ved Bente Quist Kjærgaard fra Naturstyrelsen. Bente Quist Kjærgaard fortæller om Livøs historie, bierne på Livø og naturen. Rundvisningen slutter ved Livø Kro.
Kl. 12.15: Frokost på Livø Kro, hvor der serveres sandwich og vand.
Kl. 13.00: Projektleder Birgitte Palle fra Naturstyrelsen fortæller om projekt Grøn Livø. Birgitte Palle giver en kort introduktion til Naturstyrelsens udviklingsplan for Livø og fortæller om renoveringen af den tidligere funktionærbolig kaldet Nonnebo.
Fremvisning af lejligheder i Nonnebo med mulighed for spørgsmål.
For børn:
Der udleveres Realdania malehæfter og farveblyanter til alle børn i Nonnebo, og naturlegepladsen ligger tæt herved.
For de lidt større børn vil der være mulighed for at spille disc-golf. Skovløber Martin Olsen vil give en introduktion foran kroen kl. 13.00.
Kl. 14.30: Egen tid til at nyde en forfriskning, besøge naturlegepladsen eller få en familiedyst i disc-golf.
Kl. 15.30: Afgang mod Livø havn i eget tempo. Turen tager ca. 10-15 min.
Kl. 16.00: Tak for i dag. Afgang med Livø-færgen mod Rønbjerg Havn med ankomst kl. 16.20.
OBS: Alternative færgeafgange ved behov er kl. 14.00 eller kl. 18.00.
Konkurrencebetingelser
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest muligt chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig, kortvarig karantæne af vinderne: Har et medlem vundet plads på et arrangement, vil medlemmet først kunne blive udtrukket som vinder igen 30 dage efter man udtrækkes som vinder. Herefter kan medlemmet indgå i konkurrencer igen på lige fod med alle andre medlemmer.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.
Læs mere om dine medlemsfordele