Oplev Elefanthuset i København Zoo
Lørdag d. 14. december har du og familien mulighed for at komme helt tæt på elefanterne i København Zoo. Vær med til at lægge mad ud til de fantastiske dyr og hør fortællingen om Elefanthuset med to store glaskupler, som er tegnet af den verdenskendte arkitekt Norman Foster. Vi udlodder 50 x 4 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Dato
14. december 2019
Adresse
Roskildevej 32
2000 Frederiksberg
Lukket for tilmelding
Realdanias medlemsarrangement i Elefanthuset
Elefanthuset er på 3.000 m² og delvist sænket ned i terrænet. Elefanternes to indendørs opholdsrum er overdækket af gigantiske glaskupler, der som det eneste er synlige over jorden. Huset er tegnet af den engelske arkitekt Norman Foster.
Adresse
Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Tid
Lørdag den 14. december 2019, kl. 09.00-11.15
Mødested
Indgangen til Zoo
Praktisk information
Alle får udleveret en voucher, der byttes til en madpose med en lille sandwich, en kildevand og et stykke frugt. Husk praktisk tøj og sko.
OBS! Parkeringsforholdene ved ZOO har ændret sig. Læs mere om dine p-muligheder her.
Program
Kl. 09.00: Projektleder Ingelise Andersson står ved indgangen til ZOO og byder velkommen. Her udleveres voucheren til mad.
Man går herefter på egen hånd til Elefanthuset, hvor en af ZOOs formidlere tager imod ved indgangen til elefanthuset.
Alle går samlet til stalden, hvor vi skal gemme foder til elefanterne.
Elefanterne lukkes ind i anlægget og vi ser med fra publikumsområdet. Her får vi også historien om anlægget, elefanterne og Realdanias rolle i opførelsen af anlægget.
Udlevering af madposer, der indeholder en lille sandwich, en kildevand og et stykke frugt.
Kl. 11.15: Arrangementet er slut, men alle er velkomne til at blive i haven og deltage i ZOOs juleprogram. ZOO lukker kl. 20.00.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen skal ske senest fredag den 22. november 2019, hvorefter vinderne får direkte besked på mail mandag den 25. november 2019.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest muligt chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne af vinderne: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 30 dage efter man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.