Rundtur i et unikt og grønt udstillingsrum
Den 27. juni tager vi i skoven til Dronninglund Kunstcenter for at opleve et unikt museum med en bemærkelsesværdig tagkonstruktion. Hør arkitekten fortælle om tankerne bag kunstcentrets nye skulpturgård og forplads. Dagen byder også på en tur gennem den skovrige skulpturpark med Kunstcenterets leder. Vi udlodder 40 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Adresse
Dronninglund Kunstcenter
Thorup Hedevej 1
9330 Dronninglund
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: Dronninglund Kunstcenter
Dronninglund Kunstcenter er et unikt kunstcenter med en unik placering. Her kan du både nyde udstillinger indenfor i det 1.200 kvadratmeter store udstillingsareal og nyde skulpturer i den store, smukke og skovrige skulpturpark. Bygningen er kendt for sin karakteristiske tagkonstruktion, som leder tankerne hen på Operahuset i Sydney. Og lige nu kan kunstcenteret indvie en helt ny forplads, som byder alle besøgende velkommen på en æstetisk og smuk måde, hvor både kunstcenteret og den omkringliggende natur inddrages. Realdania har støttet Dronninglund Kunstcenter med etablering af en ny skulpturgård, der skaber et grønt udstillingsrum og den nyanlagte forplads med den store trappe.
Adresse
Dronninglund Kunstcenter, Thorup Hedevej 1, 9330 Dronninglund.
Mødested
Vi mødes i caféen.
Tid
Lørdag den 27. juni 2020, kl. 11.00-13.00 og kl. 14.00-16.00.
Program
Hold 1
Kl. 11.00: Realdanias repræsentant, Heidi Meier Bach, byder velkommen.
Kort introduktion af Kunstcentret og visionen med kunstcentret, lokalområdet og den kunstneriske retning.
Arkitekt Søren Tortzen fra C.F. Møller fortæller om deres arbejde med gårdrummet og forpladsen.
Kunstnerisk leder, Stinne Teglhus, tager os med ud i parken, og vi gør holdt udvalgte steder, hvor der fortælles om kunstværkerne.
Vi er tilbage i caféen, og der samles op på spørgsmål.
Kl. 13:00: Tak for i dag.
Hold 2
Kl. 14.00: Realdanias repræsentant, Heidi Meier Bach, byder velkommen.
Kort introduktion af Kunstcentret og visionen med kunstcentret, lokalområdet og den kunstneriske retning.
Arkitekt Søren Tortzen fra C.F. Møller fortæller om deres arbejde med gårdrummet og forpladsen.
Kunstnerisk leder, Stinne Teglhus, tager os med ud i parken, og vi gør holdt udvalgte steder, hvor der fortælles om kunstværkerne.
Vi er tilbage i caféen, og der samles op på spørgsmål.
Kl. 16:00: Tak for i dag.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 21. juni. Vinderne får direkte besked på mail senest mandag den 22. juni kl. 15.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.