AFLYST: Vision for et moderne seniorbofællesskab
ARRANGEMENTET ER AFLYST. Overvejer du, hvor du skal bo i din tredje alder? Den 10. september byder seniorbofællesskabet Kamelia Hus indenfor til en aften, hvor beboerformand Aksel Goth fortæller om hverdagen i huset i Valby - og måske afliver et par myter om oldekoller. Du skal høre om Realdanias vision for seniorbofællesskaber, og så tager beboerne os med på rundvisning i lejlighederne. Vi udlodder 30 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Dato
10. september 2020
Adresse
Kamelia Hus
Elstarvej
2500 Valby
Lukket for tilmelding
Realdanias medlemsarrangement: Rundvisning i seniorbofællesskabet Kamelia Hus
Kamelia Hus på Grønttorvet i Valby er resultatet af et samarbejde, hvor Realdania i et partnerskab med PKA og FB Gruppen har villet udvikle nye seniorbofællesskaber, som også ældre med en lavere indtægt har råd til. Seniorbofællesskabet er en del af den mangfoldige bydel, hvor der bygges almene boliger, lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger samt studieboliger.
Adresse
Kamelia Hus, Elstarvej 20-22, 2500 Valby
Mødested
Vi mødes i Spisestuen på Elstarvej 20-22. Se efter det store røde Realdania-flag. Inden rundvisningen uddeles der blå futter, så vi kan bevæge os skånsomt rundt i boligerne.
Særlig info
Vi beder deltagerne om at bære mundbind under dette arrangement.
Tid
Torsdag den 10. september 2020, kl. 17.00 - 18.30.
Program
Kl. 17.00: Realdanias repræsentant, Heidi Meier Bach, byder velkommen i spisestuen og fortæller kort om Realdania og aftenens program.
Projektleder Stig Hessellund fortæller om Realdanias interesse og vision med at støtte opførelse af seniorbofællesskaber.
Beboerformand i Kameliahus, Aksel Groth, fortæller om, hvordan det er at starte et seniorbofællesskab op og bo i Kameliahus.
Deltagerne inddeles i seks grupper, som bliver vist rundt i området og ind i seks forskellige boliger.
Vi mødes i fællesrummet til spørgsmål og afrunding.
Kl. 18.30: Tak for i dag.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 16. august, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 17. august.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.