x

Vind billetter til radiobiograf: ”Balladen om blokken”

Copenhagen Architecture Festival 2020 løber af stablen den 23. april til 3. maj med arrangementer i Odense, København og Aarhus. Den 23. april er festivalen vært for premieren på Realdanias og BYLYD’s podcast ”Balladen om Blokken” i Cinemateket. Glæd dig til spændende samtaler mellem blandt andre forfatter Morten Pape og arkitekt Anna Mette Exner om ’Danmarkshistoriens største sociale eksperiment’ . Vi trækker lod om 10 x 2 billetter til festivalens arrangement.

Arrangementet er afholdt

Dato
23. april 2020

Tidspunkt
kl. 16.30 — kl. 19.00

Adresse
Cinemateket
Gothersgade 55
1123 København

For medlemmer af Realdania

Se alle arrangementer
Vind billetter til radiobiograf: ”Balladen om blokken”

Premiere i Cinemateket: Balladen om Blokken

Læn dig tilbage i Cinematekets bløde stole, luk øjnene og lyt med, når vi for første gang nogen sinde skruer op for BYLYD og Realdanias spritnye podcast "Balladen om Blokken”.

Vi fejrer premieren med radiobiograf og samtaler med blandt andre forfatter Morten Pape og arkitekt Anna Mette Exner, der begge medvirker i podcasten.

Podcasten handler om dét, som nogle kalder ’Danmarkshistoriens største sociale eksperiment’ – den nye ghettolov fra 2018, som skal gøre op med socialt udsatte byområder. Loven har medført, at byudviklingsforsøg for milliarder er skudt i gang. Men ved vi, hvad der virker?

Urbanisten Niels Bjørn har med mikrofonen i hånden opsøgt kommuner og boligorganisationer, der skal løse den svære opgave; forskerne, der er uenige om, hvad der virker – og beboerne, hvis hjem står på spil.

Resultatet er "Balladen om blokken" – en ny podcastserie fra BYLYD og Realdania, som i ti afsnit udfolder en problemstilling tæt sammenvævet af arkitektur, politik og økonomi.

Arrangementet er en del af arkitekturfestivalen CAF:X, som Realdania har støttet inden for rammerne af kampagnen "Byer i balance". 

Læs mere om Realdanias kampagne "Byer i balance"