Familiearrangement: Efterårsferie i marsken og i møllen
Vind i håret og gode naturoplevelser. Det er ingredienserne, når vi inviterer på familievandring i Tøndermarsken i efterårsferien. Sammen med Museum Sønderjylland skal vi opleve et af Danmarks helt særlige naturområder. Turen starter ved Højer Mølle og undervejs skal vi høre om diger, sluser, møller og rige marskgårde. Vi udlodder i alt 20 x 4 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Adresse
Højer Mølle
Møllegade 13
6280 Højer
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement i Tøndermarsken
Tøndermarsken er et ganske unikt landskab med enestående natur og et rigt fugleliv. Området er med på UNESCOs fornemme liste over verdensarv. Vi forbedrer adgangen til Tøndermarsken med ruter og stier, og vi løfter formidlingen af marskens historie, plante- og dyreliv.
Læs mere om projektetAdresse
Højer Mølle, Møllegade 13, 6280 Højer
Tid
Tirsdag den 13. oktober 2020, kl. 09.30-12.30 og kl. 13.00-16.00
Særlig information
Vandreturen med guide er på ca. 4 km t/r. Arrangementet er ikke for gangbesværede, da vi skal vandre på en ikke asfalteret sti og lidt i terræn. Arrangementet foregår desuden udenfor i al slags vejr. Sørg for varmt og fornuftigt tøj og fodtøj til både børn og voksne.
Program
Hold 1 kl. 09.30-12.30:
Kl. 09.30: Velkommen v. Realdanias repræsentant, projektleder Ingelise Andersson.
Museumsinspektør Anne Marie Overgaard fortæller om det nye formidlingscenter i Møllen og om Tøndermarsk Initiativet.
Familievenlig marsk-vandring på 4,5 km, der tager os med ud i det 500 år gamle marsklandskab med sluser, pumpestationer og stormflodssøjler.
Kl. 12.30: Tak for i dag - alle inviteres til at besøge Højer Mølle på egen hånd.
Hold 2 kl. 13.00-16.00:
Kl. 13.00: Velkommen v. Realdanias repræsentant, projektleder Ingelise Andersson.
Museumsinspektør Anne Marie Overgaard fortæller om det nye formidlingscenter i Møllen og om Tøndermarsk Initiativet.
Familievenlig marsk-vandring på 4,5 km, der tager os med ud i det 500 år gamle marsklandskab med sluser, pumpestationer og stormflodssøjler.
Kl. 16.00: Tak for i dag - alle inviteres til at besøge Højer Mølle på egen hånd. OBS! Møllen lukker kl. 17.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest torsdag den 24. september, og vinderne får direkte besked på mail fredag den 25. september.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.