Menu

Digitalt folkemøde: Hvordan skal vi bo efter corona?

Flytter vi ud af byerne? Og hvordan får vi indrettet boligen, så den også kan være arbejdsplads?

Arbejdsplads ved spisebordet eller i soveværelset. Dagevis hvor vi stort set ikke er kommet uden for en dør. Små lejligheder, hvor det er umuligt at holde et teams-møde, når familien er hjemme. Corona har forandret hverdagen for mange, men hvordan kommer den til at forandre vores måde at bo på. Forlader vi storbyens mylder og små lejligheder til fordel for et liv på landet, nu hvor vi kan arbejde hjemmefra? Hvordan får vi hjemmet til også at være vores arbejdsplads? Er indeklimaet i huset egentlig godt nok til at være der hele tiden? Få den nyeste viden og bliv inspireret til, hvordan du kan leve dit liv efter corona.

Mød Mette Mechlenborg, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø Afd. By, Bolig og Ejendom, Helle Lohman Rasmussen, viden- og udviklingschef, Dansk Facilities Management og Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videnscenter.

Moderator: Steen Breiner.

Link til livestreaming:

Hvordan skal vi bo efter corona?

Indeklima er også på dagsordenen til denne digitale samtale torsdag den 17. juni kl. 14.00 - 14.50:

Godt indeklima gi’r kloge børn. Sådan gør vi!

Realdanias digitale program for Folkemødet 2021

Vi glæder os til fem digitale samtaler, som alle kredser om det, vi arbejder med, nemlig at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø.