Hør om restaureringen af Hindsgavl Slot
Gyldne lysekroner, kaminer og marmoreringer møder moderne værelser i nordisk stil. Den 11. februar inviterer vi på en virtuel rundtur gennem Hindsgavl Slots smukke bygninger fra 1700-tallet, hvor arkitekt Dorthe Bendtsen fortæller, hvordan man vedligeholder og udvikler et klassicistisk slot, der samtidig er firestjernet hotel og konferencecenter.
Arrangementet er afholdt
Dato
11. februar 2021
Adresse
Live streames kl. 14-15. Tilgængelig online for tilmeldte i 24 timer herefter.
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement ved Hindgavl slot
Hindsgavl Slot er et helstøbt arkitekturhistorisk herregårdsanlæg, der står som vidnesbyrd om de danske herregårdes rolle og udvikling i århundreder. Slottet startede sin historie for mere end 800 år siden som kongeborg, mens det nuværende slot blev opført 1784-85 i klassicistisk stil. Hindsgavl Slot fungerer i dag som hotel og konferencevirksomhed. Ejendommen er fredet og ejes af Realdania By & Byg.
Sådan deltager du
Før rundvisningen - og senest kl. 12 på dagen - modtager du et link til den side, hvor rundvisningen bliver streamet fra. Linket er kun til de tilmeldte og må ikke deles eller videredistribueres på anden vis.
Du har mulighed for at stille spørgsmål under rundvisningen via chat-funktionen - indtast et selvvalgt brugernavn, som vil blive vist i chatten.
Har du ikke tid til at kigge med, mens vi sender live? Rundvisningen vil være tilgængelig online for tilmeldte i 24 timer.
Hvis du mangler et link til rundvisningen eller har spørgsmål, kan du skrive til mitrealdania@realdania.dk eller ringe på tlf. 70 11 66 66.
Tid
Torsdag den 11. februar 2021, kl. 14.00-15.00.Program
Kl. 14.00 Velkomst ved vært fra Realdania By & Byg.
Arkitekt og forfatter Dorthe Bendtsen, viser slottet og avlsgården frem.
Kl. 15.00 Tak for i dag.
Bliv medlem af Realdania
Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.