x

Gisselfeld Kloster: Besøg slottets orangeri og juleudstilling

Gisselfeld Kloster og gods har et af de få tilbageværende orangerier i Danmark. Lørdag den 4. december byder på et møde med makkerparret bag orangeriet, og vi får en rundvisning i slottets magiske juleudstilling. Realdania har støttet renoveringen af Paradehuset for at skabe nyt liv i det historiske herregårdsanlæg. Vi udlodder 50 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Tidspunkt
4. december 2021 kl. 11.00 - 13.30
4. december 2021 kl. 14.00 - 16.30

Adresse
Gisselfeld Kloster
Gisselfeldvej 3
4690 Haslev

Lukket for tilmelding

Se alle arrangementer
Gisselfeld Kloster: Besøg slottets orangeri og juleudstilling

Realdanias medlemsarrangement: Jul på Gisselfeld Kloster og i Paradehuset

Gisselfeld Gods fik med støtte fra os renoveret det tilhørende fredede orangeri Paradehuset for at bevare et smukt, historisk stykke arkitektur, der udgør en vigtig del af vores kulturarv. Det enestående Paradehus er tegnet af arkitekt Herholdt og opført i 1879. Bygningen er et af de få tilbageværende orangerier i Danmark. 

Renoveringen omfattede glasfacader, glastag og tagkonstruktion samt en retablering af den tidligere Paradeplads foran huset. Renoveringsprojektet indgik som et led i en fremsynet helhedsplan, der skal gøre det historiske herregårdsanlæg brugbart til nye formål og dermed sikre en bæredygtig drift af anlægget.

Læs mere om projektet

Adresse 

Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 3, 4690 Haslev - parkeringspladsen ligger lige foran Gisselfeldvej 3.

Tid 

Lørdag den 4. december 2021, kl.11.00-13.00 og kl. 14.00-16.00

Særlig info 

Vi mødes på pladsen foran Paradehuset.

BEMÆRK: Du og dine ledsagere skal kunne fremvise gyldigt coronapas, når I ankommer. Dette gælder dog kun for deltagere over 15 år.

Program 

Hold 1
Kl. 11.00: Vi mødes på pladsen foran Paradehuset, hvor Realdanias vært Heidi Meier Bach byder velkommen og fortæller kort om Realdania og dagens program.

Værtsparret Greg Kobett og Stig Lauritsen står for en kort introduktion til Paradehusets særlige arkitektur og plantesamling.

Vi deler os i to grupper og bliver vist rundt i Paradehuset og på slottet.

Lette forfriskninger i Herskabsstalden, hvor der bliver mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 13.30: Tak for i dag!

Hold 2
Kl. 14.00: Vi mødes på pladsen foran Paradehuset, hvor Realdanias vært Heidi Meier Bach byder velkommen og fortæller kort om Realdania og dagens program.

Værtsparret Greg Kobett og Stig Lauritsen står for en kort introduktion til Paradehusets særlige arkitektur og plantesamling.

Vi deler os i to grupper og bliver vist rundt i Paradehuset og på slottet.

Lette forfriskninger i Herskabsstalden, hvor der bliver mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 16.30: Tak for i dag! 

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest mandag den 1. november, og vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 2. november.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer. 

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind