x

Dekorér dine egne glas i værkstedet på Holmegaard Værk

Slip kreativiteten og magien løs, når Realdania inviterer til familiearrangement på Holmegaard Værk fredag den 22. oktober. Vi skal på rundtur i værkets samlinger, og du vil få lov til at dekorere dit helt eget stykke glas i museets kreative værksted - lige til at tage med hjem eller give i julegave til én, du holder af. Vi udlodder i alt 30 x 4 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Tidspunkt
22. oktober 2021 kl. 10.00 - 13.00
22. oktober 2021 kl. 14.00 - 17.00

Adresse
Glasværksvej 55
4684 Holmegaard

Lukket for tilmelding

Se alle arrangementer
Dekorér dine egne glas i værkstedet på Holmegaard Værk

Realdanias medlemsarrangement: Holmegaard Værk

Kom med, når vi besøger Holmegaard Glasværk, og lav din egen glaskunst. Du kan vælge mellem et udvalg af forskellige glasmaterialer varierende fra drikkeglas til lanterner og meget mere. Her vil du være din egen designer for en dag, når du udsmykker dit glas med smukke motiver, der tager udgangspunkt i motiver fra museets glassamling eller dyrelivet i Holmegaard Mose.

Undervejs i besøget vil du også komme på en spændende rundvisning i museets imponerende samling, hvor du vil opleve alt fra levende glaspustere, der blæser dig omkuld med deres fantastiske evner eller tage en tur i den aktuelle Jim Lyngvild-udstilling 'SOLO'.

Danmarks berømte glasværk, Holmegaard Glasværk udgjorde engang et helt lille samfund med fabrik, boliger, skole, kro, kapel og arbejdspladser til egnen. Nu er Holmegaard Værk genopstået, og du kan besøge en fascinerende verden af kunsthåndværk, designtradition og industrihistorie.

Læs mere om projektet

Adresse 

Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Tid 

Fredag den 22. oktober 2021, kl.10.00-13.00 og kl. 14.00-17.00

Særlig info 

Parkering: I de første 15 minutter af arrangementet er der mulighed for at få registreret din bils nummerplade, og dermed få betalt parkeringen i forbindelse med arrangementet. OBS: Museet åbner først kl. 10.00.

Program 

Hold 1 kl. 10.00-13.00 

10.00: Museet åbner, og der er mulighed for at registrere parkering - det er gratis, men husk at medbringe registreringsnummer på bilen.

10.15: Velkomst i Glassalen på 1. sal ved Realdanias vært Anne Helmer og event manager Kristoffer Rosner & værkstedsformidler Christine Bové fra Holmegaard Værk.

Deltagerne inddeles i to grupper: Gruppe 1 går i værkstedet og sandblæser, gruppe 2 går på rundvisning i hele værket.

11.30: Vi mødes alle til en sandwich og en vand i Glassalen på 1. sal.

Gruppe 1 henter de færdige glas i værkstedet og går så med på rundvisning.

Holdene bytter, så gruppe 2 nu går i værkstedet og gruppe 1 går på rundvisning.

Tak for i dag - Anne Helmer runder dagen af foran glasværkstedet.

Der vil være noget ventetid for gruppe 2, da glassene skal sandblæses.

13.30: Deltagerne kan hente de sandblæste glas.

Hold 2 kl. 14.00-17.00

14.00: Ankomst og mulighed for at registrere parkering - det er gratis, men husk at medbringe registreringsnummer på bilen.

14.15: Velkomst i Glassalen på 1. sal ved Realdanias vært Anne Helmer og event manager Kristoffer Rosner & værkstedsformidler Christine Bové fra Holmegaard Værk.

Deltagerne inddeles i to grupper: Gruppe 1 går i værkstedet og sandblæser, gruppe 2 går på rundvisning i hele værket.

15.30: Vi mødes alle til en sandwich og en vand i Glassalen på 1. sal.

Gruppe 1 henter de færdige glas i værkstedet og går så med på rundvisning

Holdene bytter, så gruppe 2 nu går i værkstedet og gruppe 1 kommer på rundvisning

Tak for i dag - Anne Helmer runder dagen af foran glasværkstedet.

Der vil være noget ventetid for gruppe 2, da glassene skal sandblæses

17.30: Deltagerne kan hente de sandblæste glas. 

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 10. oktober 2021, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 11. oktober.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Særligt for arrangementer målrettet til børn og deres familie: Som udgangspunkt udtrækkes 75 pct. af arrangementets pladser blandt medlemmer under 55 år og 25 pct. af pladserne udtrækkes blandt medlemmer over 54 år. Hvis de tildelte pladser ikke kan udfyldes inden for den ønskede målgruppe, udtrækkes pladserne blandt de øvrige konkurrencedeltagere.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind