x

Vandretur i Nationalparkcenter Thy

Snør vandrestøvlerne og tag på ekskursion med os i Danmarks vildmark den 17. september, hvor vi vandrer 5-6 kilometer i Nationalpark Thy sammen med de dygtige vejledere fra LEVESTED. Vi har støttet det nybyggede besøgscenter, der er bygget ind i første klitrække fra Vesterhavet i fiskerbyen Nørre Vorupør. Vi udlodder i alt 60 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Dato
17. september 2022

Tidspunkt
17. september 2022 kl. 10.00 - 13.00
17. september 2022 kl. 14.00 - 17.00

Adresse
Nationalparkcenter Thy
Vesterhavsgade 168
Nr. Vorupør
7700 Thisted

For medlemmer af Realdania

Vandretur i Nationalparkcenter Thy

Realdanias medlemsarrangement: Nationalparkcenter Thy for vandreentusiaster

Snør vandrestøvlerne og få en storslået oplevelse, når vi besøger det nye Nationalparkcenter Thy og efterfølgende tager på vandretur ud i områdets mageløse vilde natur. Vi besøger også det nybyggede besøgscenter, der på nænsom vis er bygget ind i første klitrække fra Vesterhavet i fiskerbyen Nørre Vorupør. 

Adresse 

Nationalparkcenter Thy, Vesterhavsgade 168, Nr. Vorupør, 7700 Thisted 

Tid 

Lørdag d. 17. september 2022, kl. 10.00 - 13.00 og kl. 14.00 - 17.00

Særlig info 

Tag de gode vandrestøvler på og tøj efter Vestkystens vind og vejr, så du er klædt på til en vandretur på 5-6 km i nationalparkens vilde natur. Vi går ude i terrænet på underlag af sand og grus. Medbring gerne en lille rygsæk til arrangementets lette forplejning, som vi medbringer og nyder ude i naturen. 

Program 

Hold 1: Kl. 09.30-13.00

09.30: Ankomst og check-in i Nationalparkcentret.

10.00: Velkomst ved Realdanias vært.

  • Vi besøger det nye Nationalparkcenter sammen med naturfortæller Philip Hahn-Petersen, der fortæller om udstillingen med den store landskabsmodel, om områdets landskab, dyre- og plantelivet på klitheden, byernes kulturhistorie og nationalparkens mange oplevelser.
  • Snør støvlerne til en guidet vandretur i nationalparkens vilde natur med Philip Hahn-Petersen.
  • Vi runder turen af i centret med lidt forfriskninger. 

13.00: Tak for i dag!

Hold 2: Kl. 13.30-17.00

13.30: Ankomst og check-in i Nationalparkcentret.

14.00: Velkomst ved Realdanias vært.

  • Vi besøger det nye Nationalparkcenter sammen med naturfortæller Philip Hahn-Petersen, der fortæller om udstillingen med den store landskabsmodel, om områdets landskab, dyre- og plantelivet på klitheden, byernes kulturhistorie og nationalparkens mange oplevelser.
  • Snør støvlerne til en guidet vandretur i nationalparkens vilde natur med Philip Hahn-Petersen.
  • Vi runder turen af i centret med lidt forfriskninger. 

17.00: Tak for i dag!

Mere om projektet: Nationalparkcenter Thy

Nationalpark Thy er et kæmpe område, der rummer store natur- og kulturhistoriske værdier, men nationalparken har været udfordret af at skabe sammenhæng mellem stederne og oplevelserne. Vi støtter etableringen af det et nyt nationalparkcenter for at gøre den fantastiske natur i Danmarks største vildmark lettere tilgængelig for de mange. 

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest fredag den 9. september 2022 kl. 12, og vinderne får direkte besked på mail senere samme dag.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind