x

BaneGaarden, en genopdaget del af Vesterbro

Det emmer af gammel westernby i Vesterbros nye mekka for gastronomisk nytænkning, BaneGaarden. Den lille, næsten glemte oase bor i DSB’s gamle trælader, hvor statsbanerne tørrede træ til sveller og vogne. Nu er flere af laderne renoveret med restauranter, landbrugsbutik, café, scene og skolehaver. Vær med, når BaneGaardens ildsjæle giver en rundvisning den 20. november. Vi udlodder i alt 100 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Dato
20. november 2022

Tidspunkt
20. november 2022 kl. 11.00 - 13.00
20. november 2022 kl. 14.00 - 16.00

Adresse
BaneGaarden
Otto Busses Vej 45
København SV

Lukket for tilmelding

BaneGaarden, en genopdaget del af Vesterbro

Realdanias medlemsarrangement: BaneGaarden, en genopdaget del af Vesterbro

Vær med, når folkene bag BaneGaarden tager os med på rundtur gennem skolehave, drivhus lavet af nationalmuseets gamle vinduer og alt det andet, som Københavns nye grønne oase byder på i DSB’s gamle lader. 

Adresse 

Lade 608, BaneGaarden, Otto Busses Vej 45, København SV

Tid 

Søndag den 20. november 2022 kl. 11.00-13.00 & kl. 14.00-16.00

Særlig info 

Ankomst med bil: Du finder betalingsparkering for enden af Otto Busses Vej.

Ankomst med tog, til fods eller på cykel: Du finder BaneGaarden enten via gang- og cykeltunnellen fra Enghavevej eller fra Sydhavnen, lige ved Dybbølsbro.

Program 

Hold 1, kl. 11.00-13.00

Kl. 11.00 Realdanias vært byder velkommen i Lade 608.

  • Vi deler os i to hold og går på rundvisning med partnere i BaneGaarden, Thomas Nordahl og Søren Ejlersen. 
  • Alle samles i Lade 608, hvor vi slutter besøget af med en hyldst til det grønne og spiser en lille forfriskning af ceviche med surdejsbrød. Vi skåler i hjemmelavet hibiscuslemonade eller øl fra gårdbryggeriet Kølster.

Kl. 13.00 Tak for i dag!

Hold 2, kl. 14.00-16.00

Kl. 14.00 Realdanias vært byder velkommen i Lade 608.

  • Vi deler os i to hold og går på rundvisning med partnere i BaneGaarden, Thomas Nordahl og Søren Ejlersen. 
  • Alle samles i Lade 608, hvor vi slutter besøget af med en hyldst til det grønne og spiser en lille forfriskning af ceviche med surdejsbrød. Vi skåler i hjemmelavet hibiscuslemonade eller øl fra gårdbryggeriet Kølster.

Kl. 16.00 Tak for i dag!

Mere om projektet: BaneGaarden

DSB’s gamle trælader stod glemte hen og var snart blevet helt slugt af naturen i den afsides del af Sydhavnen. Heldigvis blev de stemningsfyldte bygninger opdaget af visionære ildsjæle, der med støtte fra Realdania har forvandlet dem til bæredygtigt pusterum for byens børn og voksne. 

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 13. november 2022, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 14. november.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind