x

Sylt med Søren – TV-køkken fra BaneGaarden

Vær med, når fermenteringsekspert Søren Ejlersen – en af stifterne af Aarstiderne og BaneGaarden – guider jer gennem den urgamle konserveringsmetode i en live-udsendelse. Han viser, hvordan man fermenterer julekraut og marokkanske citroner. Vær med hjemmefra – I finder indkøbsliste og opskrifter her på siden, så I kan købe ind på forhånd.

Arrangementet er afholdt

Dato
6. december 2022

Tidspunkt
kl. 17.00 — kl. 17.45

Adresse
Online fra BaneGaarden

Lukket for tilmelding

Sylt med Søren – TV-køkken fra BaneGaarden

Medlemsarrangement: Realdania LIVE - TV-køkken fra BaneGaarden

I én af BaneGaardens ni gamle trælader vil fermenteringsekspert Søren Ejlersen – én af stifterne af BaneGaarden og Aarstiderne – guide jer igennem fermentering af julekraut og marokkanske citroner. Vær med via skærmen hjemmefra, mens Søren sylter – du finder indkøbsliste og opskrifter herunder.  

Send spørgsmål til eksperterne

Du kan sende dine spørgsmål til bhp@realdania.dk inden 5. december, eller du kan stille spørgsmål til eksperterne direkte i chatten. Vi gør vores bedste for at besvare alle spørgsmål.

Sted 

Arrangementet er en livestream, som sendes fra BaneGaarden.

Tid 

Tirsdag den 6. december 2022 kl. 17.00-17.45

Særlig info

Kan du ikke deltage på dagen? Tilmeld dig alligevel senest 5. december og se optagelsen på et senere tidspunkt.

Gode råd før du kigger med: Vi anbefaler, at du inden start har tjekket din internetforbindelse og opladt din telefon, tablet eller pc. For at få den bedst tænkelige oplevelse, anbefaler vi, at ingen andre i husstanden bruger udstyr, der er koblet til internettet under arrangementet.

Opskrifter: Julekraut og marokkanske citroner

Bliv klar til jul med et dejligt og alternativt supplement til julemenuen. 

Hvad er fermentering?
”Fermentering” betyder ”at gære”, og kan varieres i det uendelige på tværs af metoder og råvarer. Fermentering har altid været en populær konserveringsmetode af flere årsager; dels er det sundt at spise pga. gode bakterier og bibeholdelse af grøntsagernes vitaminer, dels giver det store smagsoplevelser i køkkenet. Sidst, men ikke mindst, er det en nem og billig metode til at gøre råvarer langtidsholdbare.

Hent og print opskrifterne (PDF)
Opskrift: Julekraut
Fermenteret kål kan spises til stort set alt, og det er en billig spise, som på ingen måde minder om sauerkraut.

1 kilo rødkål eller rød spidskål
20 g havsalt
3 stjerneanis
1 stang kanel
10 peberkorn
1 liters patentglas

Opskrift: Marokkanske citroner
De syltede citroner er fantastiske i retter og dressinger, som trænger til salt og syre. Du kan også erstatte citronerne med limefrugter eller appelsiner.

1 kilo blandede citroner - eller lime, citron og klementin
30 g salt
10 sorte peberkorn
1 hel rød chili
1 liters patentglas

Mere om projektet: BaneGaarden

DSB’s gamle trælader stod glemte hen og var snart blevet helt slugt af naturen i den afsides del af Sydhavnen. Heldigvis blev de stemningsfyldte bygninger opdaget af visionære ildsjæle, der med støtte fra Realdania har forvandlet dem til bæredygtigt pusterum for byens børn og voksne. 

Mere om projektet

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind