x

Holmegaard Værk: Dekorer dine egne glas i værkstedet

Slip kreativiteten og magien løs ved et hyggeligt familiearrangement på Holmegaard Værk den 15. februar. Som deltager vil du få lov til at give dig i kast med at udsmykke glas i museets kreative værksted med klistermærker, hvorefter det bliver sandblæst med dine motiver - lige til at tage med hjem. Vi får også en rundvisning i museets historiske samlinger med værker fra både Holmegaard, Kähler og Hebsgaard. Vi udlodder i alt 60 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.

Arrangementet er afholdt

Tidspunkt
15. februar 2022 kl. 10.00 - 13.00
15. februar 2022 kl. 14.00 - 17.00

Adresse
Glasværksvej 55
4684 Holmegaard

Lukket for tilmelding

Se alle arrangementer
Holmegaard Værk: Dekorer dine egne glas i værkstedet

Holmegaard værk

Realdanias medlemsarrangement: Holmegaard Værk

Danmarks berømte glasværk, Holmegaard Glasværk, udgjorde engang et lille samfund med fabrik, boliger, skole, kro, kapel og arbejdspladser til egnen. Glasværket hedder i dag Holmegaard Værk og byder på en fascinerende verden af kunsthåndværk, designtradition og industrihistorie.

Læs mere om projektet

Adresse 

Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Tid 

Tirsdag den 15. februar 2022 kl. 10.00-13.00 og kl. 14.00-17.00

Særlig info 

Der er betalingsparkering på stedet.

Program 

Hold 1 kl. 10.00-13.00

10.00: Museet åbner og Realdanias vært Anne Helmer byder velkommen i Glassalen på 1. sal, sammen med event manager Kristoffer Rosner og værkstedsformidler Christine Bové fra Holmegaard Værk.
 
Deltagerne inddeles i 2 grupper: Gruppe 1 går i værkstedet og pynter glas, mens gruppe 2 går på rundvisning rundt på hele værket.
 
Vagtskifte: Gruppe 1 går til en let frokost i Glassalen, mens gruppe 2 går i værkstedet.
 
Gruppe 1 bliver hentet og går på rundvisning.
 
Gruppe 2 går til frokost i Glassalen.
 
.Afrunding, mens vi venter på de færdige glas i Glassalen for begge grupper.
 
13.00: Tak for i dag! Deltagerne er velkomne til at blive på Holmegaard. Museet lukker kl. 17.00.

Hold 2 kl. 14.00-17.00

14.00: Realdanias vært Anne Helmer byder velkommen i Glassalen på 1. sal, sammen med event manager Kristoffer Rosner og værkstedsformidler Christine Bové fra Holmegaard Værk.

Deltagerne inddeles i 2 grupper: Gruppe 1 går i værkstedet og pynter glas, mens gruppe 2 går på rundvisning rundt på hele værket.

Vagtskifte: Gruppe 1 går til kaffe & kage i Glassalen, mens gruppe 2 går i værkstedet.

Gruppe 1 bliver hentet og går på rundvisning.

Gruppe 2 går til kaffe & kage i Glassalen.

Afrunding, mens vi venter på de færdige glas i Glassalen for begge grupper.
 
17.00: Tak for nu! Museet lukker for i dag.

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 23. januar, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 24. januar.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind