x

Boliglaboratorium udstillingsåbning - Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig

Boliglaboratorium udstiller i Jernbanebyen i anledningen af Arkitekturåret 2023. Inden de syv projekter i Boliglaboratorium er opført som 1:1 boligeksperimenter rundt om i Danmark, kan de opleves i mindre skala på udstillingen i Jernbanebyen fra 9. maj – 15. november. Kom til åbningen den 9. maj, som fejres med taler og forfriskninger!

Arrangementet er afholdt

Dato
9. maj 2023

Tidspunkt
kl. 16.00 — kl. 18.00

Adresse
Jernbanebyen (Pavillon 4 - Boliglaboratorium) Otto Busses Vej 29A
2450 København SV

Arrangør
Boliglaboratorium, Statens Kunstfond, NORD Architects og Realdania

Adgang for alle

Boliglaboratorium udstillingsåbning  -  Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig

Boliglaboratorium udstiller i ’Living Places’ i Jernbanebyen, der er udviklet af VELUX, EFFEKT og MOE.

Visualisering: EFFEKT

Program

16.00-16.10: Velkomst og introduktion til udstillingen 
Ved Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania og Trine Berthold, leder af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur

16.10-16.25: Tale: Fremtidens boliger 
Ved Kaspar Colling Nielsen, forfatter

16.25-16.40: Introduktion til projekter og dagsordner
Boliglaboratoriums syv teams introducerer deres bidrag til udstillingen:

  • Bofællesskab til single forældre (Domea.dk, Adept, Rambøll)
  • Generationernes Træhus (KAB, Byggepartnerskabet &Os)
  • Symbiosehusene (Wihlborgs, Urban Power)
  • Vertikale gårdrum (PensionDanmark, ONV arkitekter, Gehl)
  • Urbant selvbyg i Musicon (Musicon-sekretariatet, Vandkunsten, Det Kongelige Akademi)
  • Stengården (Land & Liv I/S, Office Kim Lenschow)
  • Fremtidens Boligfællesskab (KAB, AG-Gruppen, Dorte Mandrup, GLAD-Fonden

16.45-18.00: Udstillingen er åben
Udstillingen kan frit udforskes med en forfriskning i hånden.

Om udstillingen

Byggebranchen står overfor nye udfordringer, der kræver nye svar. Både samfundsmæssige udfordringer og forandringer står i kø. Det kalder på radikalt nye måder at bygge og bo på, som svarer på de specifikke udfordringer og tager hensyn til såvel geografi, identitet, demografi som lokale fællesskaber. Initiativet Boliglaboratorium er skabt på den baggrund af Statens Kunstfond og Realdania, og initiativet støtter syv 1:1 eksempelbyggerier og boligeksperimenter, som bygges indenfor de næste år.

Disse syv forskellige bud på nye boliger og boformer præsenteres i udstillingen i Jernbanebyen. Projekterne viser hvordan: 

  • en gård kan omdannes til et familiekollektiv
  • den optimale – og fleksible – bolig for enlige forældre ser ud
  • der kan etableres gode fællesskaber i etageejendomme
  • tagdækket på erhvervsejendomme kan udnyttes til nye boliger
  • det ser ud når beboeren bygger boligen selv
  • vi kan bygge med mest muligt træ
  • forskellige beboere kan bo sammen på tværs af funktionsvariationer

Læs mere om Boliglaboratorium og de syv projekter
Boliglaboratorium udstiller i ’Living Places’ i Jernbanebyen, der er udviklet af VELUX, EFFEKT og MOE. Du kan se udstillingen fra 9. maj – 15. november 2023, og der bliver desuden en række events med fokus på bo- og familieformer i pavillonen i maj og juni 2023.