Kom til valgmøde
Vi glæder os til igen at invitere medlemmer fra Område 4 (Syd- og Sønderjylland) til valgmøde.
Er du medlem af Realdania og har bopæl i Område 4, som dækker kommunerne Billund, Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Aabenraa, kan du deltage i valgmødet.
Det er gratis at deltage, og du er meget velkommen til at tage en ledsager med.
Simultane møder
For at så mange medlemmer som muligt kan deltage, afholder vi valgmødet med simultan deltagelse to steder i Syd- og Sønderjylland. Mødet foregår samtidig i hhv. Haderslev og Esbjerg, og der vil være videoforbindelse mellem de to lokaliteter med hver sin ordstyrer. Ledelsen vil være repræsenteret i både Haderslev og Esbjerg, og medlemmer vil på begge lokaliteter kunne komme til orde og få svar på spørgsmål.
Program for valgmødet
Vi åbner dørene allerede kl.15.00, hvor du får mulighed for at møde medarbejdere fra Realdania og opleve nogle af de projekter, vi har støttet i dit område. Selve valgmødet starter kl. 17.00.
Valgmødet er en aften i godt selskab med andre medlemmer, hvor du, ud over selve valget, også kan høre om Realdanias projekter i dit område. Der vil være indlæg af bl.a. Realdanias bestyrelsesformand Lars Krarup og adm. direktør Jesper Nygård, ligesom der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og komme med input. Mød også livsstilsekspert Anne Glad, der er aftenens gæstetaler.
I løbet af mødet vil der blive serveret et let måltid med drikkevarer.
Dagsorden for mødet:
1. Redegørelse for Realdanias aktuelle situation
2. Valg af medlemmer til repræsentantskabet
3. Eventuelt
Valgmødet er ligeledes annonceret i dagspressen.