Repræsentantskabets vedtægtsmæssige opgaver består i at godkende årsrapporten, vedtægtsændringer og vælge bestyrelse og revision.
Derudover har et medlem af repræsentantskabet til opgave at formidle viden om Realdania til sit eget netværk, bringe input fra sit private og professionelle virke til repræsentantskabet og følge med i den offentlige debat om det byggede miljø.
Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og den viden, Realdania har brug for, at kunne drive sin virksomhed på et kompetent og forsvarligt grundlag.
En gang om året, i foråret, træder repræsentantskabet i session som generalforsamling og godkender årsrapporten og vælger bestyrelse og revision. Derudover mødes repræsentantskabet til et årligt efterårsmøde, hvor aktuelle temaer og filantropiprojekter behandles.
Valg til repræsentantskabet
De 113 repræsentanter i repræsentantskabet bliver valgt ved demokratiske valg blandt Realdanias medlemmer.
60 af repræsentantskabsmedlemmerne vælges af Realdanias omkring 195.000 medlemmer ved valgmøder i 10 geografiske valgområder. 42 medlemmer vælges af seks faglige valggrupper.
De resterende 11 medlemmer vælges af repræsentantskabet efter indstilling fra de Særlige Interesseorganisationer:
Akademisk Arkitektforening (AA)
Andelsboligforeningernes Fællespræsentation (ABF)
By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Bygherreforeningen i Danmark
Civilsamfundets Brancheforening
Dansk Ejendomsmæglerforening
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Byggefag
DI Byggeri
EjendomDanmark
Finans Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Forsikring & Pension
ForskByg
Landdistrikternes Fællesråd
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
TEKNIQ
Medlemmerne af repræsentantskabet vælges for en fireårig periode ad gangen.