Byvandring ved Køge Kyst
Se, hvordan en ny bydel vokser frem ved vandet i Køge Bugt, når vi går på byvandring den 16. maj. Realdania By & Byg samarbejder med Køge Kommune om byudviklingsprojektet Køge Kyst, der binder bymidte, bugt og klimasikring sammen til inspiration for andre danske byer. Vi udlodder i alt 40 x 2 billetter, og pladserne tildeles ved lodtrækning.
Arrangementet er afholdt
Dato
16. maj 2023
Adresse
Antoniestræde 6
4600 Køge
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: Byvandring ved Køge Kyst
Hvordan kan man transformere et tidligere, delvist miljøbelastet havne- og byområde til en moderne bydel med gode rammer for liv og trivsel? Det skal vi se eksempler på, når vi går på byvandring med chefkonsulenten for projektet Køge Kyst.
Adresse
Antoniestræde 6, 4600 Køge
Tid
Tirsdag den 16. maj 2023, kl. 14.30-16.00 og kl. 16.30-18.00
Særlig info
Mødested: Vi mødes nær biografen på Kulturtorvet, Antoniestræde 6, 4600 Køge.Nærmeste parkering ved mødestedet Kulturtorvet er p-arealet ”Bag Haverne”. Hvis du vil parkere ved Tapperiet, hvor vi slutter turen, er adressen ”Strandkvanen, syd”. Få mere info om parkering på koegekyst.dk/parkering.
Program
Hold 1, kl. 14.30-16.00
Kl. 14.30 Velkomst ved Realdania By & Byg
- Chefkonsulent og arkitekt i Køge Kyst, Palle Egeberg Andersen, viser os rundt i området, fortæller om byudviklingen, ambitionerne og konkrete projekter.
- Vi byder på en forfriskning i ungdomskulturstedet Tapperiet, der har fået en græsklædt støjdæmpende ”skal” med støtte fra Realdania.
Kl. 16.00 Tak for i dag!
Hold 2, 16.30-18.00
Kl. 16.30 Velkomst ved Realdania By & Byg
- Chefkonsulent og arkitekt i Køge Kyst, Palle Egeberg Andersen, viser os rundt i området, fortæller om byudviklingen, ambitionerne og konkrete projekter.
- Vi byder på en forfriskning i ungdomskulturstedet Tapperiet, der har fået en græsklædt støjdæmpende ”skal” med støtte fra Realdania.
Kl. 18.00 Tak for i dag!
Mere om projektet: Køge Kyst-projektet
Køge Kyst-projektet kan give inspiration til andre danske byer og byudviklingsprojekter – ikke mindst kystbyer, der ønsker at styrke sammenhængen mellem bykerne og havnefront i overgangen fra industriby til moderne by med fokus på livskvalitet, mangfoldighed og byliv.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 7. maj 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 8. maj.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.