Kreativt kvarter: Kulbroen i Aarhus
Otte meter over Aarhus’ Sydhavn knejser en næsten 160 meter lang bro-konstruktion med minder om industriens storhedstid. Kom med Kulbroens ildsjæle på byvandring, og hør om kvarterets forvandling til et kreativt miljø - og broens forvandling til en grøn promenade á la High Line i New York. Deltag senest den 8. oktober i lodtrækningen om 35 x 2 pladser på arrangementet.
Arrangementet er afholdt
Dato
2. november 2023
Adresse
Kulbroen
Kalkværksvej 17
8000 Aarhus C
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: Kulbroen i Aarhus
Kom med, når vi besøger knapt 160 meter lange Kulbroen i Aarhus’ Sydhavnskvarter, hvor ildsjæle har skabt en base, der puster nyt liv i den industrielle kulturarv og skaber lokal sammenhængskraft. Visionen for Kulbroen er at omdanne stedet til en grøn, funktionel gangbro, der forbinder midtbyen med havnen med inspiration fra New Yorks High Line Park. Alt det bliver vi klogere på, når vi går på guidet byvandring i kvarteret med Kulbroens Venner.
Adresse
Kulbroen, Kalkværksvej 17, 8000 Aarhus C
Tid
Torsdag den 2. november kl. 17.00 – 19.00
Særlig info
Find vej: Kulbroen ligger 10 minutter til fods fra Aarhus Banegård.
Parkering: Du finder betalingsparkering ved Bruuns Galleri eller ved Q-Park Filmbyen (adgang via Sydhavnsgade)
Husk tøj, der passer til vejret og en byvandring i Sydhavnskvarteret.
Program
Kl. 17.00: Vi mødes ved træhytten under Kulbroen, hvor Realdanias vært og Martin Thim fra Kulbroens Venner byder velkommen.
- Vi starter dagen med at dele deltagerne i to grupper, der skiftes til at høre oplæg om Kulbroen og gå på byvandring i Sydhavnskvarteret.
- Oplæg om Kulbroen: Martin Thim fra foreningen Kulbroens Venner, en af ildsjælene bag projektet, fortæller om Kulbroens historie og projektets udvikling.
- Byvandring i Sydhavnskvarteret: Marc Sejr Eggen fra foreningen Kulbroens Venner tager os med på en guidet byvandring i Sydhavnskvarteret, hvor vi bl.a. bliver klogere på, hvordan Kulbroen har været med til at slå takten an for udviklingen af hele det nye kvarter.
- Vi runder aftenen af med et glas vin og lidt snacks ved Kulbroen.
Kl. 19.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Kulbroen i Aarhus
Kulbroen blev i gamle dage brugt til at fragte kul i Sydhavnskvarteret og står i dag som et vidne om en industriel storhedstid. Visionen for byudviklingen af kvarteret er at skabe en balance mellem det nye og den eksisterende industrielle kulturarv. Gennem initiativ fra lokale ildsjæle - og med støtte fra vores kampagne Underværker - er stedet i dag en base for en række af aktiviteter, der alle har til formål at engagere og styrke lokalsamfundet og fællesskabet.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 8. oktober 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 9. oktober 2023.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.