x

Dansk Arkitektur Center: Foredrag og udstillinger om bæredygtig arkitektur

Oplev et Kinderæg af spændende udstillinger med fokus på at bo bæredygtigt, når vi inviterer indenfor i Dansk Arkitektur Center. Arkitekt og formidlingschef i Bolius, Kristine Virén – også kendt fra Hammerslag på DR1 - fortæller om den vigtige bæredygtige dagsorden, hvorefter vi går på opdagelse i udstillingerne ’So Danish!’, ’Copenhagen in Common’ og ’Changing our Footprint’. Deltag senest den 18. december i lodtrækningen om 60 x 2 billetter til arrangementet.

Arrangementet er afholdt

Dato
30. januar 2024

Tidspunkt
kl. 19.00 — kl. 21.30

Adresse
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K

Lukket for tilmelding

Dansk Arkitektur Center: Foredrag og udstillinger om bæredygtig arkitektur

Realdanias medlemsarrangement: Bo bæredygtigt – udstillinger i DAC

Hvad er det for en bygningsarv, vi skal værne om? Hvordan ser fremtidens bolig egentlig ud, og hvordan kan en by som København arbejde med bæredygtige løsninger?

Kom med os til foredrag og rundvisning i Dansk Arkitektur Center, hvor man lige nu kan opleve hele tre udstillinger – om dansk arkitekturhistorie, om København og om bæredygtige byggematerialer og byggemetoder. Arkitekt og formidlingschef i Videncentret Bolius, Kristine Virén – også kendt fra Hammerslag på DR1 - fortæller om den vigtige bæredygtige dagsorden, som afspejles i DAC’s udstillinger og i Bolius’ oplysningskampagne ’Bo bæredygtigt’. 

Adresse 

Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10,1473 København K

Tid 

Tirsdag den 30. januar 2024, kl. 19.00-21.30

Særlig info 

Tjek-ind foregår i Dansk Arkitektur Centers velkomstområde i underetagen.

Læs mere om parkeringsmuligheder her

Program 

Kl. 19.00: Realdanias vært byder velkommen i salen, mens vi nyder en kop kaffe med kage.

  • Bliv klogere på Dansk Arkitektur Center, når programchef i DAC, Kasper Riisholt, introducerer Danmarks eneste permanente udstillingssted for arkitektur.
  • Hvad skal der til for at bo bæredygtigt? Kristine Virén, arkitekt og formidlingschef i Bolius, fortæller om Bolius’ arbejde og den vigtige bæredygtige dagsorden.
  • Vi går på rundvisning med Dansk Arkitektur Centers egne udstillingsværter og får en introduktion til de tre aktuelle udstillinger: So Danish!, Copenhagen in Common og Changing our Footprint.
  • Efter rundvisningen er der mulighed for at besøge udstillingerne på egen hånd, hvor DACs udstillingsværter står klar til at besvare spørgsmål.

Kl. 21.30: Tak for i dag! Dansk Arkitektur Center lukker kl. 21.

Mere om projektet: DAC

Dansk Arkitektur Center (DAC) er en international kulturattraktion for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv. Vi yder støtte til basisdriften af DAC.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. 

Deltagelse i konkurrencen skal ske senest mandag den 18. december 2023, og vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 19. december

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest to timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind