Teaterleg og Dia de Muertos på Borreby Herreborg
Vær med på Borreby Herregård, når vi hylder livet og mindes forfædrene på De Dødes Dag, Dia de Muertos - en af årets vigtigste højtider i Mexico. Vi skal pynte vores egne maleriske masker og blive klogere på Dia de Muertos gennem små teaterlege. Godsejeren giver en børnevenlig rundvisning på Borreby Gods og fortæller om herregården og teateret. Deltag senest den 6. oktober i lodtrækningen om 15 x 4 billetter.
Arrangementet er afholdt
Dato
3. november 2024
Adresse
Borreby Herreborg
Borrebyvej 41
4230 Skælskør
Lukket for tilmelding

Realdanias medlemsarrangement: De dødes dag på Borreby Herreborg
Oplev Halloween på mexikansk - Dia de Muertos eller De Dødes Dag - med en tur ind i teaterverdenen, når vi besøger Borreby Herreborg på Sydsjælland. Herreborgen er et unikt stykke bygningskulturarv med en særlig teatralsk historie, som vi sammen udforsker gennem rundvisninger og teaterlege under temaet ’De Dødes Dag’.
Adresse
Borreby Herreborg, Borrebyvej 41, 4230 Skælskør
Tid
Søndag den 3. november 2024, kl. 13.00-15.00
Særlig info
Parkering: P-pladsen ligger ca. 200 m fra teatret, og en sti fører derfra til godsets hoveddør.
Vi anbefaler fornuftigt fodtøj, da stier og veje omkring Borreby primært er brostensbelægning og grus.
Program
Kl. 13.00: Realdanias vært byder velkommen ved godsets hoveddør.
- Oplæg og rundvisning i børnehøjde: Godsejer Joachim Castenschiold fortæller om Borreby Herreborg og Teater.
- Teaterleg med temaet Dia de Muertos (De Dødes Dag), hvor vi skal lave vores egne masker og undersøge temaet gennem små teaterlege.
- Formiddagen rundes af med en let forplejning leveret af lokale madproducenter.
Kl. 15.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Borreby Herreborg
Etableringen af en teaterscene på renæssanceherreborgen Borreby var en del af kampagnen Fremtidens Herregård. Kampagnens formål var at bidrage til at genopfinde herregården, så den kan fungere som kulturel og økonomisk dynamo på landet.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 6. oktober 2024, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 7. oktober.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.