x

Vind i håret ved Vadehavet

Kom med på vandretur ved Vadehavet, hvor vi bagefter besøger Vadehavscentret. Centrets naturvejledere tager os helt tæt på Vadehavet, når vi begiver os ud i området omkring centret - Danmarks største og vådeste nationalpark. Vi skal høre om stormfloder, tidevand, fuglene og det unikke kulturlandskab, som har gjort Vadehavet til et unikt stykke UNESCO Verdensarv. Deltag senest den 6. oktober i lodtrækningen om 30 x 2 billetter.

Aktiviteter og rundvisning

Dato
26. oktober 2024

Tidspunkt
kl. 11.00 — kl. 14.00

Adresse
Vadehavscentret
Okholmvej 5
Vester Vedsted
6760 Ribe

Lukket for tilmelding

Vind i håret ved Vadehavet

Foto: Steffen Stamp

Realdanias medlemsarrangement: Vadehavet og Vadehavscentret

Vadehavet og Vadehavscentret på én dag. Det er hvad du kan se frem til, når vi inviterer på vandretur og indenfor på Vadehavscentret denne efterårsweekend.

Turen går helt tæt på Danmarks største og vådeste nationalpark i Vadehavet, når naturvejlederne fra Vadehavscentret tager os med ud i området omkring centret for at høre om stormfloder, tidevand, fuglene og det unikke kulturlandskab, som ligger til grund for Vadehavets udnævnelse til UNESCO Verdensarv. Efter vandreturen tager leder af Vadehavscentret, Klaus Melby, imod os på Vadehavscentret, hvor vi får en introduktion til arkitekturen og centrets arbejde.

Adresse 

Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted, 6760 Ribe

Tid 

Lørdag den 26. oktober 2024, kl. 11.00-14.00

Særlig info 

En stor del af arrangementet foregår udendørs, så sørg for at have tøj på, der passer til vejrudsigten.

Arrangementet egner sig ikke til dårligt gående.

Program 

Kl. 11.00: Vi mødes ved indgangen til Vadehavscentret, hvor Realdanias vært byder velkommen.

  • Vandretur i cirka 2 timer (3-4 km) rundt i og omkring Nationalpark Vadehavet med Vadehavscentrets naturvejledere.
  • Frokost i Caféen på Vadehavscentret. 
  • Leder af Vadehavscentret, Klaus Melbye, fortæller om huset og samarbejdet med Realdania.

Kl. 14.00: Tak for i dag. Deltagerne har mulighed for at besøge Vadehavscentrets udstilling “Trækfuglenes Vadehav” på egen hånd indtil museet lukker kl. 17.

Mere om projektet: Vadehavscenteret

Porten til Nationalpark Vadehavet og UNESCO verdensarv, Vadehavscentret i Ribe, har gennemgået en omfattende om- og tilbygning. Centret har fået en enestående ny skulpturel fremtoning i pagt med områdets særlige natur og en udstilling i særklasse.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 6. oktober 2024, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 7. oktober.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind