x

Jul i historisk kornmølle

Mærk historiens vingesus og julestemningen, når vi besøger Vestermølle, hvor der er malet korn gennem mere end 500 år. Dagen byder på rundvisning i møllen, hvor vi hører om stedets fortid og arbejdet med at bygge et nyt oplevelsesmuseum, som vi har støttet. Efter rundvisningen kan de julesultne suge ekstra decemberstemning på Vestermølles julemarked. Deltag senest den 10. november i lodtrækningen om 35 x 2 billetter.

Arrangementet er afholdt

Dato
8. december 2024

Tidspunkt
kl. 13.00 — kl. 15.00

Adresse
Vestermølle
Oddervej 80 D
8660 Skanderborg

Lukket for tilmelding

Jul i historisk kornmølle

Realdanias medlemsarrangement: Jul i Vestermølle

Vi besøger Vestermølle, hvor dagen byder på et væld af aktiviteter i julens tegn. Vi skal blandt andet på rundvisning og lede efter fortidens spor ved Okkerhuset, mølleriet og riddersalen. Der bliver også mulighed for at drikke af den samme kilde som den mand, der blev 116 år gammel, når vi besøger Helligkilden ved Vestermølle, som efter sigende har helbredende kræfter.

Det siges, at nisser kan blive 400 år gamle, og for familierne vil der på dagen være børneaktiviteter sammen med møllenisserne på gårdspladsen. Rundvisningen for børnefamilierne om formiddagen vil være målrettet børn, mens der til eftermiddagsarrangementet er rundvisning og oplæg for voksne.

Adresse 

Vestermølle, Oddervej 80 D, 8660 Skanderborg

Tid 

Søndag den 8. december 2024, kl. 13.00 – 15.00 

Særlig info 

Gratis parkering finder man umiddelbart efter indkørsel til Oddervej.

Arrangementet er begrænset egnet for stærkt gangbesværede og kørestolsbrugere, da der er ujævn belægning udendørs.
 
Da dele af programmet er udenfor, anbefaler vi påklædning, der passer til vejret.

Deltagerne kan frit besøge Vestermølles julemarked både før og efter arrangementet. 

Program 

Kl. 13.00: Realdanias vært byder velkommen i den gamle lade.

  • Oplæg: Jørgen Lund Christiansen, formand for møllelauget, fortæller om møllens 500 års historie samt arbejdet med at istandsætte og videreudvikle møllen.
  • Rundvisning: Vi udforsker møllehuset, riddersalen, vandturbinerne og meget mere. 
  • Eftermiddagen afrundes med let forplejning [kage] fra Restaurant Vestermølle.

Kl. 15.00: Tak for i dag! Deltagerne kan både før og efter arrangementet besøge Vestermølles julemarked på egen hånd. Julemarkedet er åbent kl. 10.00-16.00.

Mere om projektet: Vestermølle

Lokale ildsjæle stod bag en gennemgribende renovering af Møllegården Vestermølle, der ligger ved Skanderborg Sø. Nu fungerer gården som kultur- og aktivitetscenter, og er rammen om et vidt forgrenet foreningsliv.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 10. november 2024. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 11. november.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind