x

Oplev et eksperimenterende etagehus af træ

Hvad betyder det for konstruktion, arkitekturoplevelse, indeklima, akustik, brandrisici, ressourceforbrug og byggetid, hvis man bygger en boligejendom i fem etager med træ som det altoverskyggende materiale? Få svar, når vi går på rundvisning i Realdania By & Bygs nybyggede udviklingsbyggeri MiniCO2 Etagehus TRÆ. Deltag senest 11. februar i lodtrækningen om 20 x 2 billetter.

Arrangementet er afholdt

Dato
12. marts 2024

Tidspunkt
kl. 14.30 — kl. 15.30

Adresse
Kongensstræde (mellem Fynsgade og Oldenborggade)
Kanalbyen
7000 Fredericia

Lukket for tilmelding

Oplev et eksperimenterende etagehus af træ

Realdanias medlemsarrangement: MiniCO2 Etagehus TRÆ 

I Realdania By & Bygs udviklingsbyggeri MiniCO2 Etagehus TRÆ har vi undersøgt, hvor langt vi kan komme med brug af mest muligt træ, når vi bygger i højden. Og ikke mindst – hvordan kan CO2-udledningen minimeres mest muligt?

Få svar, når vi går på rundvisning i det nybyggede udviklingsbyggeri med projektchef og arkitekt Jørgen Søndermark, der fortæller om erfaringerne fra projektet, og hvordan brug af træ kan bidrage til mere klimavenligt byggeri.

Adresse 

Kongensstræde (mellem Fynsgade og Oldenborggade), Kanalbyen, 7000 Fredericia

Tid 

Tirsdag den 12. marts 2024, Kl. 14.30-15.30

Særlig info 

Det er ikke muligt at køre helt op til huset. Vi henviser til parkeringspladsen over for Fynsgade 53, parkeringshuse eller gadeparkering i området.

MiniCO2 Etagehus i TRÆ ligger på en byggeplads. Der er indgang til byggepladsen via Oldenborggade. Indgangen vil være tydeligt skiltet med et rødt flag.

Program 

Kl. 14.30: Velkomst ved Realdania By & Bygs vært.

  • Projektchef og arkitekt Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg viser rundt og fortæller om det nyopførte MiniCO2 Etagehus TRÆ og de ambitioner, der ligger bag.
  • Realdania By & Byg byder på kaffe og kage samt mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 15.30: Tak for i dag

Mere om projektet: Mini-CO2 husene

Projektet skal udfordre vores brug af træ som materiale og komme med nye, innovative løsninger på brug af træ i byggeriet og gennem processen belyse udfordringer og potentialer. 

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. 

Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 11. februar 2024, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 12. februar 2024.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind