x

Sansetur for hele familien i Dansk Arkitektur Center

Udforsk arkitekturen i det spændende kulturcenter BLOX ved Københavns Havn, når vi byder indenfor til en inspirerende sansetur for hele familien i Dansk Arkitektur Center. Vores føle-, syns- og høresans kommer i spil, når vi laver kalejdoskoper og udforsker en ny udstilling med lyde, trapper og spejle. Deltag senest den 18. august i lodtrækningen om 30 x 4 billetter.

Arrangementet er afholdt

Dato
14. september 2024

Tidspunkt
14. september 2024 kl. 10.00 - 12.30
14. september 2024 kl. 13.30 - 15.45

Adresse
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K

Lukket for tilmelding

Sansetur for hele familien i Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center

Realdanias medlemsarrangement: Sansetur i Dansk Arkitektur Center

Dansk Arkitektur Center ligger i hjertet af BLOX – en bygning, der både kan mærkes, høres og sanses. Det skal vi prøve, når vi skal rundt i bygningen på udkig efter lyde, lugte, lys, farver og alverdens materialer. Lige nu er der også en udstilling i DAC, der handler om sanser med lyde, trapper og spejle, så man bliver helt rundtosset. Den skal vi også igennem.

Efter turen rundt i DAC og i udstillingen laver vi kalejdoskoper, når vi udforsker arkitekturens rumlighed og ser os omkring gennem nye mønstre og fantastiske spejlinger. DACs dygtige værkstedsværter hjælper os i gang med de kreative aktiviteter. Vi kan dekorere det, lige som vi har lyst til, og vi kan tage kalejdoskopet med, når vi går hjem.

Adresse 

Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K

Tid 

Lørdag den 14. september 2024, kl. 10.00 - 12.30 og 13.30 - 15.45

Program 

Hold 1: Kl. 10.00-12.30
Kl. 10.00: Dansk Arkitektur Center åbner dørene.

Kl. 10.15: Realdanias vært byder velkommen i Salen.  

  • Vi går på tur i bygningen og gennem udstillingen Aware. 
  • Workshop i Salen: Vi laver kalejdoskoper, udforsker arkitekturens rumlighed og ser os omkring gennem nye mønstre og fantastiske spejlinger. 
  • Vi runder formiddagen af med en let og børnevenlig forplejning.

Kl. 12.30: Tak for i dag! Deltagerne er velkomne til at fortsætte besøget i Dansk Arkitektur Center frem til museet lukker kl. 18.

Hold 2: Kl. 13.30-15.45

Kl. 13.30: Realdanias vært byder velkommen i Salen.

  • Vi går på tur i bygningen og gennem udstillingen Aware. 
  • Workshop i Salen: Vi laver kalejdoskoper, udforsker arkitekturens rumlighed og ser os omkring gennem nye mønstre og fantastiske spejlinger.
  • Vi runder eftermiddagen af med en let og børnevenlig forplejning.

Kl. 15.45: Tak for i dag! Deltagerne er velkomne til at fortsætte besøget i Dansk Arkitektur Center frem til museet lukker kl. 18.

Mere om projektet: BLOX og DAC

BLOX er meget mere end en bygning. BLOX er nærmest et helt nyt kvarter ved havnefronten – midt i det historiske, centrale København. Bygningen danner rammen om blandt andet Dansk Arkitektur Center og BLOXHUB – et tværfagligt innovationsmiljø for bæredygtig udvikling.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag senest søndag 18. august, vindere udtrækkes mandag 19. august.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind