Plisk-plask med pingviner i Kattegatcentret
Bliv ”bidt” af havets mystik, når vi besøger pingvinerne i Kattegatcentret, som med støtte fra os har fået et nyt og energivenligt anlæg at boltre sig i. Vi skal nørde i havlaboratoriet og på rundvisning blandt blæksprutter, havkatte og dragefisk. Deltag senest 14. januar i lodtrækningen om 25 x 4 billetter.
Arrangementet er afholdt
Dato
3. februar 2024
Adresse
Kattegatcentret
Færgevej 4
8500 Grenå
Lukket for tilmelding
Realdanias medlemsarrangement: Pingviner i Kattegatcentret
Se de lynhurtige pingviner give den gas i deres nye anlæg, når vi besøger Kattegatcentret til en sjov og lærerig dag i det rige dyreliv under vand.
Vi skal nørde i skolelaboratoriet, se det nye pingvinanlæg i to etager, der bl.a. huser æselpingviner - verdens hurtigste, der kan opnå en hastighed på 36 km/t, når de suser gennem vandet. Vi kommer også tættere på centrets andre dyr, når vi vises rundt af dygtige formidlere, der vil gøre os endnu klogere på dyrene – bl.a. hajer!
Adresse
Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenå
Tid
Lørdag den 3. februar 2024 kl. 9.30-12.00
Særlig info
Parkering ved Kattegatcentret er gratis i forbindelse med arrangementet. Der udleveres p-billetter i skranken.
Efter programmet slutter, er deltagerne velkomne til at udforske centret på egen hånd frem til lukketid kl. 16.
Program
Kl. 9.00 Ankomst og registrering før arrangementet starter kl. 9.30.
Kl. 9.30: Velkomst ved Realdanias vært.
- Dagen starter med havnørderi i Kattegatcentrets skolelaboratorium.
- Vi besøger pingvinanlægget og kigger nærmere på de hurtige havdyr over og under vand.
- Turen går videre gennem centret, hvor vi blandt andet besøger hajerne.
- Formiddagen rundes af med en lille forfriskning.
Kl. 12.00: Tak for i dag! Deltagerne er velkomne til at udforske Kattegatcentret på egen hånd frem til lukketid kl. 16.
Mere om projektet: Kattegatcentret
Med støtte fra Realdania har Kattegatcentret fået et nyt, klimavenligt pingvinanlæg, hvor de kølige fartbøller kan sprede sig på hele to etager.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre.
Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 14. januar 2024, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 15. januar.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.