x

Vind bogen om Børsen

En helt ny bog om Børsen markerer 400-års jubilæet for den ikoniske bygning og tager læseren med på en rejse gennem bygningens historie og restaurering, som vi har støttet. Deltag senest søndag den 15. december i lodtrækningen om et eksemplar af bogen.

Arrangementet er afholdt

Dato
15. december 2024

Tidspunkt
kl. 23.59 — kl. 23.59

Adresse
Online

For medlemmer af Realdania

Vind bogen om Børsen

Foto: Thomas Illemann

Om bogen: Børsen

“Børsen” af Anders Ravn Sørensen dykker ned i den 400-årige historie om en af Danmarks mest ikoniske bygninger. Børsen har været centrum for handel, investeringer og iværksætteri siden 1624. Bogen beskriver, hvordan bygningen har overlevet brande, byldepest og finanskrak, og hvordan den har spillet en central rolle i udviklingen af dansk erhvervsliv.

Bogens 336 sider er rigt illustreret og fortæller om de mange personer og begivenheder, der har præget Børsens historie, fra de tidlige købmænd til moderne erhvervsfolk. Den skildrer også de dramatiske begivenheder i april 2024, hvor en stor brand ødelagde en del af bygningen.

Vi udlodder 10 eksemplarer af bogen, hvis udgivelse vi har støttet.

Læs mere om bogen

Om projektet: Børsens restaurering

Efter den store brand i april 2024 er målet, at omkring 40 procent af de oprindelige mursten og meget af jernet fra Børsen kan genbruges, når genopførelsen starter i det kommende år. Vi har støttet restaureringen af tag, facader og en bred formidlingsindsats om Børsen som et godt eksempel på levende bygningskultur, som alle danskere kender.

 Læs mere om projektet