Film og udstilling i Dansk Arkitektur Center
Hvad gør et lille lokalsamfund, når vandet truer? Grib chancen for at se den tankevækkende dokumentarfilm 'Før stormen' og få en introduktion til Dansk Arkitektur Centers udstilling ’Vandet kommer’, der viser, hvordan vi med arkitekturen kan tilpasse os de stigende vandmasser. Deltag senest kl. 12 den 17. januar i lodtrækningen om 100 x 2 billetter.
Foredrag og aktiviteter
Dato
21. januar 2025
Adresse
Dansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Lukket for tilmelding
Dansk Arkitektur Center
Realdanias medlemsarrangement: ’Før stormen’ og ’Vandet kommer’ i Dansk Arkitektur Center
Vi kigger ind i en fremtid, hvor vandet kommer fra oven, fra neden og fra siden. Vær med, når vi den 21. januar besøger Dansk Arkitektur Center for at blive klogere på konsekvenserne af stigende havvand, skybrud og stormflod.
Programmet byder på en introduktion til Dansk Arkitektur Centers udstilling ’Vandet kommer’, der viser, hvordan arkitekturen kan tilpasse sig de stigende vandmasser. Desuden giver dokumentarfilmen ’Før stormen’, instrueret af Juan Palacios og Sofie Husum Johannesen, et unikt indblik i livet på Mandø, hvor øboerne kæmper mod klimaforandringerne. Realdania har støttet både filmen og udstillingen.
Mere om udstillingen ’Vandet kommer’
Adresse
Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Tid
Tirsdag den 21. januar 2025 kl. 17.00 - 20.00
Program
Kl. 17.00: Realdanias vært byder velkommen.
- Seniorkurator i Dansk Arkitektur Center, Pernille Stockmarr, introducerer udstillingen ’Vandet kommer’.
Vi holder en kort pause, hvor der serveres en sandwich, før filmen starter. - Filmvisning: Vi viser dokumentarfilmen 'Før stormen', instrueret af Juan Palacios og Sofie Husum Johannesen. Filmen giver et unikt indblik i livet på Mandø, hvor øboerne kæmper mod klimaforandringerne.
- Udforsk udstillingen: Efter filmen får du mulighed for at opleve udstillingen 'Vandet kommer' på egen hånd og se, hvordan arkitekturen kan tilpasse sig de stigende vandmasser.
Kl. 20.00: Tak for i dag!
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest kl. 12 fredag den 17. januar 2025. Vinderne får direkte besked på mail samme dag.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.