x

Hedeskov Living Lab - Nye veje til fremtidens regenerative byggeri

Hvordan forvandler vi eksisterende bygninger til noget, der aktivt forbedrer både vores miljø og vores liv?

Arrangement

Dato
27. maj 2025

Tidspunkt
kl. 15.00 — kl. 16.30

Adresse
Realdania
Jarmers Plads 2
København

Arrangør
Hedeskov Living Lab og Realdania

Adgang for alle

Hedeskov Living Lab - Nye veje til fremtidens regenerative byggeri

Hedeskov Living Lab

Kreditering: Mathilde Bech

Kom og bliv inspireret, når vi i Realdania sammen med holdet bag Hedeskov Living Lab dykker ned i pionerprojektet, hvor et tværfagligt team har forvandlet en tidligere skole til et ’living lab’ for regenerativ transformation. Her er ikke kun tænkt i bevaring – men i forbedring: Af materialer, biodiversitet, fællesskaber og fremtidens bæredygtige byggestandarder.

Du vil få indblik i helt nye måder at tænke transformation og byggeri på:

  • Hvordan regenerative principper kan danne grundlag for arbejdet med bygninger og skabe værdi for både mennesker og miljø.
  • Hvordan vidensdeling og samarbejde på tværs af fag og ekspertise åbner for nye og stærkere løsninger.
  • Hvordan effekter på klima, mennesker og biodiversitet blev målt og integreret.
Arrangementet hos Realdania i København byder på faglige oplæg, visuelle fortællinger og en samtale om, hvordan vi sammen kan løfte byggeriet til næste niveau – og skabe steder, der giver mere tilbage, end de tager. 

Baggrunden: Rapportlancering

Anledningen for arrangementet er lanceringen af rapporten ’Hedeskov Living Lab – Proces & Arkitektur’, der samler erfaringerne fra projektet. Rapporten er et praksisnært redskab spækket med konkrete løsninger, refleksioner og målinger fra transformationen – klar til at inspirere flere til at arbejde regenerativt.

Program

Vi dykker særligt ned i tre temaer:

  • Renovering med regenerative principper
  • Vidensdeling og samarbejde
  • Måling af klimaaftryk og antropologiske indsigter

Paneldeltagere

  • Sofie Aagaard, bygherre, projektleder og medforfatter til rapporten
  • Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker, BUILD
  • Regitze Kjær Zimmerman, forsker i lavemissionsbyggeri, BUILD og medforfatter til rapporten
  • Marie Stender, antropolog og seniorforsker, BUILD og medforfatter til rapporten
  • Justine Bell, arkitekt, Djernes & Bell og medforfatter til rapporten
Læs mere om Hedeskov Center for Regenerativ Praksis