x

Webinar: Byggeriets behov og fremtidens afgrøder

Hvilke byggematerialer bliver nødvendige i fremtiden – og hvilke afgrøder kan understøtte forsyningen?

Arrangementet er afholdt

Dato
22. maj 2025

Tidspunkt
kl. 13.00 — kl. 14.00

Adresse
Online

Adgang for alle

Webinar: Byggeriets behov og fremtidens afgrøder

AU Viborg, Foulum

Steffen Stamp

Du kan deltage i mødet her - det er et Teams-møde:

Webinar: Byggeriets behov og fremtidens afgrøder

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål til oplægsholderne via Q&A-funktionen i Teams.

Danmark står midt i en grøn omstilling af byggeriet. Med et stigende fokus på at reducere klimaaftrykket fra materialer og konstruktioner, bliver spørgsmålet mere presserende: Kan vi selv forsyne byggeriet med de biobaserede materialer, vi får brug for – og hvilke afgrøder skal vi i så fald dyrke?

I dette webinar bliver du præsenteret for helt nye, scenariebaserede analyser, der giver dig svar på:

  • Hvilke biobaserede materialer vil fremtidens byggeri kræve?
  • Hvilke afgrøder – såsom hamp, græs og halm – har potentiale til at dække behovet?
  • Hvor meget landbrugs- og skovareal skal der til, hvis Danmark skal være selvforsynende?
  • Hvordan kan byggeriet spare op mod 1,4 mio. tons CO₂ årligt – og lagre op til 2,3 mio. tons i 2050?

Analyserne viser, at potentialet for dansk selvforsyning med biobaserede byggematerialer er langt større, end hidtil antaget. Men det kræver en gennemtænkt sammenkobling af byggeri, landbrug og skovbrug – og en bevidst prioritering af, hvordan vi bruger vores arealer.

Hvorfor deltage?

Dette webinar giver dig indblik i den nyeste viden om byggematerialers fremtid og de afgrøder, der skal dyrkes for at realisere potentialet. Du får også et nuanceret billede af sammenhængene mellem CO₂-reduktion, materialestrømme, landbrugspraksis og arealanvendelse – alt sammen relevant, når du skal træffe valg i dine projekter eller produktion, men også i et bredere tværsektorielt samfundsperspektiv.

Uanset om du arbejder strategisk med byggeri, materialer, innovation, produktudvikling eller arealomstilling, er dette en mulighed for at få ny faglig inspiration og stille spørgsmål direkte til forskerne og rådgiverne bag analyserne.

Mød:

  • Uffe Jørgensen, Professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet  
  • Steffen Maagaard, Markedschef for Energi, Bæredygtighed og Indeklima, Artelia rådgivende ingeniører
  • Moderator: Mikkel Thomassen, Partner, Ph.D., Smith Innovation

Dyk ned i rapporterne bag webinaret: 

Biobaseret byggeri - Råvarepotentialer fra dansk skov- og landbrug

Scenarier for fremtidens behov for biobaserede byggematerialer

Webinaret er en del af vores indsats Veje til biobaseret byggeri, som undersøger, hvad der skal til for at flere biogene materialer som halm, græs og hamp finder vej ind i danske hjem og bygninger.

Læs mere om 'Veje til biobaseret byggeri'