x

Bæredygtig byggeskik på Hverringe Herregaard

Hvad kan vi lære af fortidens byggeskik? Kom med på et inspirerende besøg på Hverringe Gods, hvor vi får historien om renovering af herregården gennem tiden. Grib chancen for at møde fagfolk inden for bygningsrestaurering og prøve kræfter med teknikker og materialer fra tidligere tiders bæredygtige byggeskik. Deltag senest den 9. februar i lodtrækningen om 30 x 2 billetter.

Aktiviteter og rundvisning

Dato
25. februar 2025

Tidspunkt
kl. 18.00 — kl. 20.00

Adresse
Hverringe Herregaard
Materielgården
Hverringevej 185
5300 Kerteminde

Lukket for tilmelding

Bæredygtig byggeskik på Hverringe Herregaard

Den fynske herregård Hverringe

Foto: Leif Tuxen

Realdanias medlemsarrangement: Bæredygtig byggeskik på Hverringe Herregaard

Huse fra før 1960 blev bygget, så de kunne holde, og så de kunne repareres. Det har ikke bare gjort de charmerende huse langtidsholdbare og bæredygtige, længe før klima og CO2 kom på dagsordenen. I en tid med fokus på bæredygtighed er det noget, vi kan lære en hel del af. 

Kom med på et inspirerende besøg på Hverringe Gods, hør om renovering og restaurering af Hverringe Gods igennem tiden, mød fagfolk fra netværket omkring bygningsrestaurering og prøv kræfter med teknikker og materialer fra tidligere tiders bæredygtige byggeskik.

Adresse 

Hverringe Herregaard, Materielgården, Hverringevej 185, 5300 Kerteminde

Tid 

Tirsdag den 25. februar 2025, kl. 18.00-20.00

Særlig info 

Parkering: Der er mulighed for gratis parkering foran Materielgården, Hverringevej 185.

Mødested: Salen i Materielgården.

Tilgængelighed: Der er handicaptoilet og fast belægning ude foran Materielgården.

Program 

18.00: Velkomst i Salen ved Realdanias vært og godsejer Niels Iuel Reventlow fra Hverringe Gods, mens vi serverer forfriskninger. 

  • Vi deler os i hold, som skiftes til at høre oplæg, gå på rundvisning og i værksteder. 
  • Oplæg af Thomas Hillerup fra VAAG Arkitekter, der fortæller om restaurering og bæredygtig byggeskik.
  • Restaureringsværksted med tømrer og maler. Prøv kræfter med linoliemaling og vinduesrenovering.
  • Rundvisning: Mød konservatorerne fra Steensberg, der fortæller om deres arbejde og viser rundt i konserveringsværkstedet.

20.00: Tak for i aften! 

Mere om projektet: Hverringe

Hverringe Centrum for Restaurering blev etableret som et videns- og kursussted for håndværkere, arkitekter og husejere i 2014 på den fynske herregård Gl. Broløkke på Hverringe Gods. Videncenteret lukkede dog i 2024, men den unikke og velbevarede bygning Gl. Broløkke fremstår fortsat som et pragteksempel på, hvordan en målrettet og nænsom restaurering både kan skabe et smukt resultat og en moderne, komfortabel bolig.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i konkurrencen senest søndag den 9. februar 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 10. februar.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind