FOR BØRNEFAMILIER: Pølseværksted på Marskgården
Vær med, når vi indtager Laden på Marskgården i Højer for at lære at lave hjemmelavede pølser og ’Vadehavs-hotdogs’. Vi går også på børnevenlig rundvisning i dele af gården, der i dag har fået nyt liv som madlejrskole, for at høre lidt om gårdens historie og restaurering i selskab med arkitekt Lise Christensen. Deltag senest den 9. februar i lodtrækningen om 11 x 4 billetter.
Aktiviteter og rundvisning
Dato
19. marts 2025
Adresse
Marskgården
Torvet 1
6280 Højer
For medlemmer af Realdania

Foto: Kurt Rodahl Hoppe
Realdanias medlemsarrangement: Pølseworkshop på Marskgården
Vær med, når 'Vadehavets Oplevelser' byder indenfor i Laden på Marskgården for at lære store og små at lave hjemmelavede pølser og ’Vadehavs-hotdogs’. Efter pølseworkshoppen går vi også på børnevenlig rundvisning i dele af gården, der i dag har fået nyt liv som madlejrskole. Arkitekt og projektleder Lise Christensen fra Realdania By & Byg viser rundt på gården og fortæller om byggeskik og restaurering,
Gennem to år restaurerede og gentænkte Realdania By & Byg anlægget. Målet var på én gang at sikre de 300 års vestslesvigske historie og byggeskik og samtidig bringe nyt liv til ejendommen og byen. Resultatet blev fire meget forskellige bygninger, der alle samler sig omkring et fælles formål: En madlejrskole for skolebørn fra hele landet.
Adresse
Marskgården, Torvet 1, 6280 Højer
Tid
Onsdag den 19. marts 2025, kl. 16.30-19.00
Særlig info
Arrangementet er ikke egnet for kørestols- eller rollatorbrugere, da husene er i flere etager og med trapper.
Familiearrangementet er bedst egnet for børn i skolealderen.
Program
16.30: Velkomst ved Realdanias vært. Børnene får en forfriskning.
- Vi ser udvalgte dele af gården og hører lidt om gårdens historie og restaurering i selskab med arkitekt Lise Christensen. Til de mindste er der malebøger og farveblyanter.
- ’Vadehavets Oplevelser’ byder indenfor i Laden, hvor slagtersvende og madguider fra Højer Pølser står klar til at lære deltagerne at lave egne pølser. Efterfølgende spiser vi vores hjemmelavede ’Vadehavs-hotdogs’.
19.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Marskgården i Højer
Marskgården i Højer omfatter en lille samling af historiske huse: Et 200 år gammelt stuehus fra en af byens marskgårde, en tyskinspireret villa fra 1906 og en lade fra 1700-tallet. Til sammen fortæller de tre bygninger om en særlig byggeskik, som i generationer er formet af naturen, kulturen og historien i Sønderjylland. I dag ejes Marskgården i Højer af Realdania By & Byg, hvis restaurering skal fremme den levende bygningskultur.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 9. februar 2025. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 10. februar.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.